Den tidligere NBA-spiller og sidste sæsons MVP i Spanien, Nikola Mirotic, har forlænget sin kontrakt med Barcelona indtil 2025. Det har Barcelona offentliggjort på deres hjemmeside.
Mirotic startede sin karriere i Real Madrid, hvor han spillede i seks år, inden han i 2014 kom til NBA. Her havde han fem succesfulde sæsoner med gennemsnit på 12,3 point og 5,9 rebounds pr kamp. Han var en del af det Milwaukee Bucks hold, der sidste sæson gik i Conference Finals.
Det var derfor en stor overraskelse for mange, da Mirotic før sidste sæson valgte at skifte tilbage til Spanien. Her havde han fantastisk sæson for Barcelona, der endte med at give ham prisen som MVP i verdens anden bedste basketliga. Her havde han i gennemsnit 19,5 point og 5,7 rebounds pr kamp.
Mirotic udtaler selv om forlængelsen:
”Jeg er glad, meget taknemmelig for klubben, for denne mulighed og er glad for at forlænge min kontrakt. Det lyder godt med 2025. Jeg får mange år iført denne trøje og forhåbentlig med stor succes. Siden min ankomst har klubben vist tillid. Alle ved, at det ikke var let at vende tilbage fra USA, men klubben har vist mig alt med ønsket om at bringe mig her, og fansene har givet mig kærlighed, god energi og mange gange har jeg sagt, at jeg er overrasket hvordan de modtog mig.”
Mirotic og Barcelona skal næste gang i kamp på søndag mod Bilbao Basket.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.