Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers strammede grebet efter pausen

Et amputeret Copenhagen Basketball mandskab ydede god modstand, men måtte kapitulere mod overmagten efter pausen.

Foto: FN Sportsfoto

Et maveonde til en af Copenhagen Basketballs profiler, Filip Rajovic, sendte inden opgøret kamptruppen ned på blot otte spillere for gæsterne. Og selvom holdet var godt med i de første to perioder, så var et Randers-hold, der kæmper med om førstepladsen i Pro A, en for stor mundfuld for underdogsene. Randers vandt opgøret med hele 114-71.

Kampens to første scoringer kom fra gæsterne, der hang godt i. Flere gange var Randers ved at skabe et forspring. Undervejs var de oppe med 12 point, men flere ramte trepointsskud og en god slutspurt sørgede for en tæt kamp ved pausen. Randers førte således med 53-47.

Anden halvlegs fem første minutter startede på samme måde som første halvleg forløb. Midtvejs i tredje periode var stillingen 63-60, men et 33-2 run smadrede fuldstændig spændingen og viste forskellen på de to hold, og så var det en formsag for hjemmeholdet at køre sejren i hus.

Det franske fyrtårn, Jonathan Jeanne, havde relativt let spil og scorede 34 point. Det blev også til ti rebounds og en effektivitet på hele 47 for det unge stjerneskud. Copenhagen Basketballs topscorer var Igor Bakic med 22 point. Det blev også til otte rebounds og seks assists for den 195 centimeter høje forward.

Randers har nu fem kampe tilbage, mens Copenhagen Basketball blot mangler tre kampe.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.