I går aftes fandt vi den første semfinalist, som blev Bakken Bears. De slog sikkert Falcon. I dag skal de sidste tre semifinalister findes.
Alle tre kampe har kampstart kl. 14:00, og nogle bliver formentlig mere interessante end andre. I København får Copenhagen Basketball besøg af Horsens IC, en på papiret nem kamp for Horsens, som bestemt ikke bør få problemer med at komme videre til semifinalen. Alt kan dog ske i pokalturneringen.
Længere vest på, kommer nok rundens mest spændende kamp. Her får Svendborg Rabbits nemlig besøg af Team FOG Næstved. De to hold mødtes så sent som mellem jul og nytår. Her havde Svendborg rimelig godt styr på sydsjællænderne efter en lidt sløj start på kampen. Spørgsmålet er om Næstved kan ryste den oplevelse af sig, og få revanche på det nederlag, og samtidig sikre sig en plads i semifinalen.
Længere vest på igen er der kamp i Vejlby Risskov Hallen. Her skal EBAA forsøge at skabe en overraskelse, når de skal op i mod formstærke Randers Cimbria. Kronjyderne har været virkelig solide i denne sæson, og topper også Basketligaen lige efter Bakken Bears. Det er svært lige at se hvordan EBAA skal kunne gøre overraskelsen i denne kamp.
Alle tre kampe bliver desværre ikke streamet, men de burde efter alt at dømme blive vist med livestats på Basketligaen.dk
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































