Daniel Trist var spået en stor tid i Horsens, men nåede aldrig de højder, han i glimt viste, han var i stand til.
Nu skifter Trist for tredje gang i karrieren til en australsk klub. Det er NBL-holdet, South East Melbourne Phoenix, der får glæde af den 206 centimeter høje forward.
Senest har Trist spillet for Caceres Patrimonio de la Humanidad i LEB Gold. Her snittede han i 13 kampe 13,7 point og 7,5 rebound. Han var med til at vinde fem af de sidste ni kampe, en sejr færre end i resten af sæsonen.
Det bliver ikke Trists første professionelle ophold i australsk basket. Han tørnede i 2017 ud for North Soul Sports Bears, mens han i 2018 først optrådte for Frankston Blues og sidenhen Melbourne United.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































