Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Svendborg besejret af Ball-brødrene i sidste sekund

Lørdag eftermiddag lagde Kaninhulen grund til en træningskamp, der var lidt anderledes end de fleste, da Svendborg Rabbits tog imod JBA USA Team.

Svendborg Idrætscenter var lørdag propfyldt, da JBA USA Team var kommet til byen for at byde Svendborg Rabbits op til dans. Det amerikanske Ball-show var kommet til byen.

Hjemmeholdet Svendborg Rabbits var til lørdagens kamp uden Brandon Norfleet, der sad ude med et trykket ribben. Derfor startede de med Sebastian Åris, Peter Møller, Mikkel Plannthin, Jeremiah Ingram og Jacob Enevold Jensen, mens de amerikanske gæster startede med LaMelo Ball, LiAngelo Ball, Curtis Hollis, Nate Morris og Gregory Floyd.

Ikke overraskende startede kampen med en dyb trepointsscoring fra LaMelo Ball, der dog var langt fra at ryge i kurven. Svendborg mistede dog hurtigt bolden igen, og de blev tydeligt stresset af det høje pres fra amerikanerne.

De amerikanske gæster skød som forventet størstedelen af skuddene udefra trepointslinjen, mens Svendborg i stedet gik efter at spille som et hold, og de kom derfor frem til langt bedre skudmuligheder.

Hjemmeholdet havde dog svært ved at stoppe LiAngelo Ball (Gelo), der sluttede 27-32 til gæsterne. Gelo scorede 17 point på 12 skud.

All-Star kamp?

Svendborg kom skidt ud til anden periode, hvor de blev presset til en række turnovers, hvis de ikke kom over midten. Kom de dog over midten, så var der heller ikke meget forsvarsspil tilbage, og store dele af anden periode mindede om en NBA All-Star kamp, hvor der var mere fokus på dunks og flashy moves.

Kaninerne sluttede dog halvlegen bedst, og de kunne derfor gå til pause med en føring på 60-59. Gelo var fortsat topscorer ved pausen, hvor han var nået op på 24 point, mens hjemmeholdets topscorer var Jeremiah Ingram med 16 point på ti skud.

Den tætte affære fortsatte i anden halvleg, hvor Svendborgs amerikanere også begyndte at servere nogle highlights for de 1200 tilskuere. I den modsatte ende begyndte LaMelo Ball (Melo) at tage over, hvor han efter tre perioder stod noteret for 27 point.

Svendborgs nye amerikaner Zach Charles sluttede perioden med et powerfuldt dunk, der sendte hjemmeholdet foran 90-89 inden fjerde periode.

Spænding til det sidste

Peter Møller åbnede fjerde periode med endnu et dunk, og Kaninerne fik generelt en god åbning på sidste periode, hvor de hurtigt bragte sig foran 104-91. Samtidig formåede JBA USA Team ikke at have samme intensitet i deres høje presspil, hvilket resulterede i langt færre turnovers fra hjemmeholdets side.

Svendborg fik derfor opbygget en solid føring, men i de sidste fem minutter begyndte de amerikanske gæster at få mere held fra distancen, hvorfor der alligevel kom lidt spænding mod slutningen af kampen.

Med små to minutter igen reducerede Gelo til 116-114 med endnu en trepointsscoring, hvilket sendte ham op på 34 point. Svendborg blev i modsatte ende dømt for tre sekunder i feltet. Gelo scorede straks efter i modsatte ende og udlignede dermed kampen.

En storspillende Sebastian Åris gik forrest og sendte Svendborg tilbage i front efter to straffekast. Amerikanerne udlignede igen, og i stedet var det JBA, der med 0,4 sekunder tilbage af kampen kunne sende gæsterne i front med 118-120.

Kampens topscorer blev LiAngelo Ball (Gelo) med 36 point, mens hans lillebror scorede 31 point, havde ti rebounds og otte assists.

For Svendborg Rabbits blev Sebastian Åris kampens bedste spiller med 28 point, ti rebounds og fem assists, mens Jeremiah Ingram fulgte godt efter med 25 point, ni assists og otte rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits er klar med en ny spiller, der skal dominere under kurven.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har i de seneste dage offentliggjort flere store nyheder på spillerfronten frem mod næste sæson. Det gælder både afskeden med en af...

Basketligaen

William Jelle forbliver en kanin frem til 2027, efter han har skrevet under på en kontraktforlængelse.

Basketligaen

Efter et ophold på Island er Adam Heede-Andersen tilbage i Basketligaen. Fredag er han blevet præsenteret som ny Svendborg Rabbits-spiller.