De tre værste trades fra sommeren 2017

Tidligere på sommeren, gav vi vores bud på de tre bedste trades fra sidste års off season. Den artikel kan du læse her.

Men hvad er et ‘godt’ trade? I dette henseende er det et lige trade. Et trade, hvor begge hold efterfølgende kan betragtes som vindere. Et trade, hvor begge hold har hovederne oprejst og en god mavefornemmelse. Et trade, hvor begge organisationers fans hoverer over udbyttet.

Men medmindre du holdt med Atlanta Hawks i dette års draft, så undrer du dig måske over, hvad der kategoriserer et ‘dårligt’ trade.

Simpelt; det komplet modsatte. Ganske enkelt et skævt trade.

Det er der, hvor du river dig i håret af ren arrigskab og frustration over tradets udfald. Der, hvor du, om ikke andet for et kort øjeblik, ville ønske du holdt med et andet franchise.

Det er der, hvor du et år efter kigger tilbage på det dit hold engang var i besiddelse af og længdes efter det.

Netop den følelse, kan den ene part i  hver af de tre nedenstående trades, utvivlsomt nikke genkendende til.

Denver Nuggets trader et 1.Rundevalg 2017 (13. Donovan Mitchell) til Utah Jazz for Trey Lyles og et 1.Rundevalg 2017 (24. Tyler Lydon).

Når man trader op i draften, er det som regel forbundet med en vis form for uvished. Spilleren man ønsker at satse på, kan have været nok så god i college og passe helt perfekt ind på ens hold. Det hele kan se utroligt godt ud på papiret, men ende med at være en stor skuffelse.

For Denver Nuggets er hverken Tyler Lydon eller Trey Lyles blevet en decideret succes. Lydon spillede to minutter for Nuggets, inden han blev knæskadet, og Lyles kom fra bænken af denne sæson, hvor han fungerede som en rollespiller, med et alsidigt offensivt repertoire der bød på 9,9 point og 4,8 rebounds på 19,1 minutter. Det er et fint udbytte for en spiller med Lyles’ kvaliteter. Man kan ikke forvente meget mere, og det har Nuggets muligvis heller ikke gjort inden de accepterede tradet.

Men imens Denver Nuggets og Trey Lyles lige nøjagtigt missede slutspillet efter en imponerende slutspurt, så buldrede Utah Jazz, anført af Donovan Mitchell, derudad.

Spidskandidat til ‘Rookie of the Year’, Dunk Contest vinder 2018, et fedt kælenavn og et dybt run i slutspillet, hvor Donovan Mitchell sprudlede. Det er fine præstationer som Spida i en beskeden alder af 21 år kan skrive på sit CV.

Utah Jazz har fået sig en spiller, de kan bygge deres fremtid op omkring. Mitchell er et fænomen på og udenfor basketballbanen, og han har allerede nu vist prøver på, hvad der er i vente for indbyggerne i Salt Lake City.

Philadelphia 76’ers trader et 1.Rundevalg 2017 (3. Jayson Tatum) og et 1.Rundevalg 2019 til Boston Celtics for et 1.Rundevalg 2017 (1. Markelle Fultz).

Det er naturligvis tidligt at lukke ned for troen på Markelle Fultz, for vi har trods alt kun set ham i et meget begrænset omfang. Han var blot involveret i sølle 14 kampe, hvor han snittede 18 minutter. For mange spillere ville det være nok tid, til at vurdere, om en spiller har talent eller ej, men med Fultz er situationen en anden.

I stedet for at fokusere på hans 7,1 point, hans 3,8 assists eller hans 3,1 rebounds, så var det noget helt fjerde der fangede seernes og eksperternes fokus.

Fokus var nemlig på hans skud. Et ødelagt skud lignede det.

Det var som om hans skulder sad fast. Der var noget helt galt, rent motorisk.

Denne udgave af Markelle Fultz var bestemt ikke den skarpskytte, som han var blevet kendt som i college og havde sikret ham rollen som det første valg i draften.

Sådan så det ud i de første fire kampe af sæsonen, indtil Brett Brown trak stikket. På ubestemt tid var der ikke mere Markelle Fultz.

https://www.youtube.com/watch?v=BRhrbZr9c6M

Med ni kampe tilbage blev Fultz dog kastet for løverne på ny, og denne gang med mere succes end tidligere (Alt andet var næsten også en umulighed).

Han fik i korte træk vist prøver på sit talent med en triple-double og nogle fine, normale jump-shots. Han formåede også at skade Joel Embiid i perioden, men det er en mindre detalje, der ikke gør det nemmere at være Markelle Fultz.

For det er i forvejen svært at hedde Fultz, Markelle, 20 år – førstevalg i draften 2017, foran spillere som blandt andet Jayson Tatum.

Jayson Tatum blev valgt som tre’er af Boston Celtics.

Celtics fik på tragisk vis deres small forward, Gordon Hayward, skadet efter fem minutter af sæsonen og ind kom den purunge Jayson Tatum – and the rest is history.

Cleveland Cavaliers trader Kyrie Irving til Boston Celtics for Isaiah Thomas, Jae Crowder, Ante Zizic, et 1.Rundevalg 2018 (Collin Sexton) og et 2.Rundevalg 2020.

Der gik chokbølger igennem NBA-verdenen da Cleveland sidste år annoncerede, at deres stjernefrø Kyrie Irving var sendt til Boston i bytte for fanfavoritten, Isaiah Thomas, et par rollespillere og det famøse Brooklyn-pick.

Tilbage står Cleveland-fans med det altoverskyggende spørgsmål; Hvorfor vil man trade Kyrie Irving?

Det forlyder at Irving var træt af at stå i LeBrons skygge, og at han ønskede at være lederen på sit eget hold. Han skulle være playmakeren som spillet løb igennem. Det skulle være ham, som skulle rekruttere spillere til truppen – ikke LeBron James.

Men hvor om alting er, burde Cavs så ikke have holdt på Kyrie et år mere? Ville det ikke være retfærdigt når han trods alt havde en kontrakt med dem, eller var vi endt i en Kawhi-lignende saga?

Under alle omstændigheder står Boston tilbage som favoritter i East med Kyrie i front. Imens har Cleveland sendt IT og Crowder videre efter en mildest talt problematisk halvsæson, LeBron har forladt dem og man har foræret over $100 millioner til Kevin Love (Zizic er forresten stadig at finde i Ohio. Men det gør nok ikke den store forskel).

Collin Sexton har nu overtaget den plads Kyrie efterlod, men det bliver ekstremt svært, for ikke at sige grænsende til umuligt, at udfylde de sko.

Én ting er sikkert; Sexton skal være noget af et steal, hvis Cleveland skal trække sig ud som vindere af dette trade, som efter et år ligner et kæmpe nederlag.