Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Uerstattelige LeBron besejrer Boston igen

Cleveland Cavaliers udlignede i nat serien 2-2 mod Boston Celtics. LeBron James scorede 40+ point for sjette kamp i dette års playoffs.

I åbningscenen af Westworlds anden sæson stiller Dolores et simpelt formuleret, men uhyre kompliceret spørgsmål til Bernard/Arnold: ”What is real?” Ligesom Dolores er forvirret over sin virkelighed, er det forvirrende at finde mening i Eastern Conference finalerne i NBA.

Boston Celtics vandt de første to kampe med 38 point i alt, mens Cleveland Cavaliers med sejren i nat vandt kamp tre og fire med sammenlagt 39 point. ”What is real?”

Nattens kamp startede som en fortsættelse af kamp tre; Tristan Thompson havde styr på Al Horford, Cavaliers ramte 3’ere og LeBron James var aktiv i forsvaret. Resultatet var en 16-points føring efter første periode (34-18). Boston vandt faktisk de tre resterende perioder, men kom aldrig rigtig tæt på.

Hver gang Boston så ud til at kunne komme tilbage, fandt Cavaliers et svar; LeBron James. Celtics havde en klar strategi om at bytte på alle screeninger, men det havde ikke den ønskede effekt. James jagtede den rigtige match-up igen og igen, og endte ofte med Terry Rozier på sig i low-posten. Hvilket førte til lette skud for James og hans holdkammerater.

James scorede 44 point, hvilket var hans sjette kamp med mere end 40 point i dette års playoffs. Det er efterhånden blevet normalt, at James slår historiske rekorder hver kamp, og denne var da heller ikke en undtagelse. Han er nu den spiller med flest scoringer i playoffs. Tidligere indehaver af rekorden var Kareem Abdul-Jabbar.

Hjemmebanefordelen er seriens kerne

Tilbage til Dolores’ spørgsmål. Det lette svar til hende – og os – er, at hjemmebanefordelen har den største betydning for denne serie. Alt det karakteristiske gør sig gældende; hjemmeholdet skyder bedre fra 3’eren og rollespillerne er bedre. Boston har ikke tabt på hjemmebane endnu i playoffs, og Cavaliers har vundet de sidste syv kampe i Cleveland.

I kamp fire blev det imidlertid Boston som ramte flest 3’ere, og de havde fire spillere, som scorede flere point end nogen Cavalier ikke kaldet The King. Boston rejser hjem uden momentum og med brug for en ny forsvarsfilosofi. Mon det lykkes Brad Stevens at finde en bedre strategi mod James?

Bernard/Arnolds svar til Dolores i Westworld var: ”Det som er uerstatteligt.” Vi har ikke en mere uerstattelig spiller i NBA end LeBron James. Han rejser tilbage til Boston med det mål for øje at blive det blot 20. hold (ud af 300) nogensinde til at vinde en serie efter at være bagud 0-2. Lykkedes det ham, skriver han igen historie, da det så ville være tredje gang, han har gjort netop dét.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...