I denne weekend var Clevelands to motorer Kyrie Irving og LeBron James i samme rum for at tale tingene igennem vedrørende Kyrie Irvings fremtidsplaner.
De to var samtidig i Florida, men om der var tale om et decideret møde vides ikke. Kyrie Irving meddelte i juli ledelsen i Cavaliers, at han ønskede at komme væk fra klubben. Dette har siden været grobund for diskussioner omkring, hvorfor Irving vil væk, samt hvor han evt. skulle hen.
Uanset så er dette et positivt tegn for Cleveland fans. Hvis ikke Irving finder en ny klub, så skal de to kunne fungere på banen denne sæson, og et møde uden drama tegner godt. Det er også muligt, at de to blot talte tingene igennem og er i gang med at finde en udramatisk løsning på Irvings utilfredshed.
Foto: FLickr-Erik Drost










































































