En af de mange hold der ligger på vippen til årets slutspil er Portland Trail Blazers, som bestemt ikke har været i samme form, som de var i sidste sæson, hvor de var en stor faktor igennem det meste af slutspillet.
Portland mødte i går et skadesramt Atlanta Hawks-mandskab, som måtte se deres normale power forward, Paul Millsap sidde ude med en skade i venstre knæ. Der var heller aldrig rigtig tvivl omkring hvem der ville tage sejren. Portland vandt kampen 113-97 på udebane.
Trail Blazers, som ellers har været horrible på udebane i denne sæson, kom ret hurtigt foran. Udeholdet var blandt andet foran 23-5 halvejs inde i første periode. Portland så sig aldrig tilbage, og Atlanta fik aldrig hentet dette forspring.
Topscorer i kampen blev Portlands store stjerne, Damian Lillard, som scorede 27 point. Topscorer for hjemmeholdet blev tyrkiske Ersan Ilyasova, som scorede 23 point. Hawks-fans kunne også se Tim Hardaway Jr. komme ind fra bænken og lave 20 point.
Damian Lillard og resterne af Portland-mandskabet, ligger pt nummer 9 i Western Conference med to sejre op til nummer 8 som er Denver Nuggets.
Foto: Flickr – Erik Drost
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































