Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

EuroLeague

Storholdenes værste mareridt i Euroleague, Beograd!

Crvena Zvezda er igang med en noget så opsigtsvækkende stime i Euroleague efter fire sejre i træk over nogle af Europas allerstørste klubber.

Med det mindste budget i turneringen (red. under 10 millioner euro), er Crvena Zvezda og deres hjemmebane i Beograd et sted, hvor de rige klubber ikke skal have for høje tanker om sig selv, og ikke forvente nemme point.

Serberne er nemlig sæsonens helt store overraskelse. En ”eventyrs-historie” hvis de store præstationer fortsætter. Ved hjælp af turneringens bedste forsvar, og ikke mindst europas bedste og mest larmende fans, ifølge langt størstedelen af Euroleague-holdenes General Managers, kravler de nemlig længere og længere op af tabellen.

En hjemmebane, som storholdene efterhånden frygter mere end noget andet, efter serbernes store sejre over europas allerstørste og ikke mindst rigeste klubber.

Stimen af sejre begyndte i midten af december måned, da Maccabi Tel Aviv faldt i den serbiske hovedstad Beograd. Herefter måtte Real Madrid også se sig besejret, før Crvena Zvezda tog sæsonens største skalp ved at slå de forsvarrende Euroleague-mestre, og det aktuelle tophold i turneringen CSKA Moscow.

Torsdag aften, var det vicemestrene fra Fenerbahce Istanbul, der måtte lade livet i det, der efterhånden har udviklet sig til at være storholdenes absolut værste mareridt, Beograd! Udover de ovenstående så er FC Barcelona og EA7 Emporio Armani også faldet i Beograd.

Med sejren over Fenerbahce, bringer Crvena Zvezda sig op på 9 sejre og 8 nederlag, hvilket giver dem en syvendeplads på tabellen, imens Fenerbahce Istanbul falder ned på 10 sejre og 7 nederlag på en femteplads.

Crvena Zvezda havde Fenerbahce under kontrol

Serberne havde Fenerbahce under kontrol i størstedelen af opgøret. Alligevel kunne hjemmeholdet ikke helt trække fra gæsterne. I de døende minutter af kampen, så det omvendt ud som om at Fenerbahce’s profiler var ved at tage ansvaret i egne hænder, og kunne afgøre kampen (69 – 73). Afslutningen blev dog mere end dramatisk.

Hjemmeholdet gav nemlig ikke op, og med 14 sekunder igen sender Charles Jenkins Crvena Zvezda foran med 75-73. I den anden ende forsøger tyrkerne desperat at få bolden i kurven. Men et block af Ognjen Kuzmic sender også tyrkerne hjem tomhændet fra Beograd.

En historisk bedrift eftersom det er første gang nogensinde at det serbiske tophold har slået Fenerbahce. En historisk aften, blev det også for den succesfulde træner Dejan Radonjic, der er efter aftenens kamp er den længst-siddende træner på bænken hos Crvena Zvezda.

Ognjen Kuzmic spillede en fantastisk kamp for serberne med career-high 21 point og 8 rebounds. Charles Jenkins med sine 14 point havde dog også en stor rolle i kampen efter sin store præstationer i fjerde periode.

Ekpe Udoh og Luigi Datome stod begge for 16 point for Fenerbahce, imens Bogdan Bogdanovic, der får nyligt fik comeback efter sin skade sluttede af med 12 point.

Næste opgave for Crvena Zvezda er mod Maccabi Tel Aviv i Israel den 19. januar, imens Fenerbahce på hjemmebane samme dag tager imod græske Panathinaikos.

Læs også

Real Madrid gav de forsvarende Euroleague-mestre det tredje nederlag i træk

Olympiacos endnu engang med overtaget i det græske Euroleague-derby

Teenage-fænomenet Luka Doncic – Er han virkelig kun 17 år gammel?

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Maccabi Tel Aviv vandt en tæt kamp efter en buzzer beater-gamewinner af holdkammeraten Jimmy Clark. Iffe Lundberg gik forrest og leverede 21 point og...

EuroLeague

Danskerne satte sig på begivenhederne torsdag aften i EuroLeague, da de to største danske profiler, Iffe Lundberg og Shavon Shields, hver især leverede toppræstationer...

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

CSKA Moscow

Dubai BC skal denne sommer sammensætte en trup, der kan være konkurrencedygtig i EuroLeague i næste sæson. Første tilføjelse til holdet bliver Aleksa Avramovic,...

EuroLeague

Torsdag kunne EuroLeague præsentere en turneringsudvidelse, der øger antallet af hold til 20 – men der er delte meninger om beslutningen. En af skeptikerne...

Alba Berlin

Torsdag blev dørene åbnet til EuroLeague for tre nye klubber: Dubai, Valencia og Hapoel Tel Aviv.

EuroLeague

Iffe Lundberg er angiveligt på blokken hos EuroLeague-klubben Maccabi Tel Aviv, der jagter en ny guard til den kommende sæson.

EuroLeague

Fenerbahçe Beko genvinder EuroLeague-titlen efter otte års ventetid Fenerbahçe Beko Istanbul har sikret sig deres andet EuroLeague-mesterskab efter en overbevisende sejr på 81-70 over...