Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm gav Næstved deres fjerde nederlag i træk på hjemmebane

Nedturen fortsætter for Team FOG Næstved, der efter fire kampe på hjemmebane i Basketligaen, stadigvæk er uden en sejr.

Der var store forhåbninger om en sejr her til aften i Arena Næstved, da Hørsholm 79ers gæstede Sydsjællændernes borg. En borg der dog er tæt på at stå i ruiner i og med at Team FOG Næstved endnu engang ikke formåede at beskytte den.

Gæsterne fra Hørsholm lagde dog stille fra land, og hvor det var hjemmeholdet der havde spillet, og overtaget. Næstved sluttede efter de første ti minutter i front med 19-12. Der skulle dog ikke gå lang tid, før kampen blev en helt anden.

Langsomt kom Hørsholm 79ers nemlig tilbage i kampen, takket være blandt andet en storspillende Mikael Vincents Nielsen. Efter 15 minutters spil nordsjællænderne i front med 24-21, og kan også gå til pause i førerposition med 36-31.

Syv kampe inde i sæsonen virker det stadigvæk til at Team FOG Næstved har store problemer, og dette kom også til udtryk i anden halvleg. I den anden lejr, havde man derimod indstillet skudarmen, og pointene bag trepointslinien kom især, til at ramme Næstved hårdt. Samtidigt spillede gæsterne rigtig godt i forsvaret.

Efter pausen er det nemlig Hørsholm 79ers, der sidder tungt på kampen, imens hele Næstved Arena gisper efter vejret og kan fornemme endnu et nederlag i luften. Sådan blev det da også, eftersom Team FOG Næstved aldrig kom tilbage igen. Med syv minutter igen af opgøret var gæsternes føring sænket til 52-50, men herefter trækker de igen fra, for i sidste ende at vinde opgøret 64-71.

Ikke engang Næstved’s nyerhvervelse Earnest Ross Jr. kunne hjælpe klubben til en sejr, i og med at han på 17 minutter var langt fra samme niveau som imod Randers Cimbria i pokalturneringen tidligere på ugen. Amerikaneren sluttede af med blot 2 point og 6 rebounds.

Hjemmeholdets bedste spiller blev Devin Daly med sine 14 point, 8 rebounds, 2 assist og 2 steals. Deon Jaovn Mitchell sluttede af med 14 point, imens Patrick Onwenu smed 13 point i kurven.

Hos gæsterne spillede Mikael Vincents Nielsen som nævnt en stor kamp, og blev topscorer med sine ialt 20 point samt 6 rebounds og 3 assist. Frederik Hougaard var også varm og sluttede kampen af med 15 point, 7 assist og 4 steals, imens den nye amerikaner Marvin Dominique fik 14 point og 3 rebounds.

team-fog-naestved-boba-keseric

Næstved begynder at isoleret fra toppen af ligaen

Med nederlaget til Hørsholm 79ers begynder Team FOG Næstved for alvor at distancere sig fra toppen af ligaen.

Sydsjællænderne indtager i øjeblikket en sjetteplads på tabellen, med 2 sejre og hele 6 nederlag og 4 point.  De har nu 6 point op til Hørsholm der med deres 5 sejre og 4 nederlag har 10 point på femtepladsen.

Rutsjebaneturen nedad i Basketligaen kan desuden fortsætte allerede i næste opgør for Team FOG Næstved, der møder Bakken Bears på udebane i Aarhus den 1. december.

Hørsholm 79ers har ligeledes to meget svære opgør i vente. De skal nemlig de møder de forsvarende mestre, og ligaens ubesejrede tophold med otte sejre, Horsens IC, i back-to-back kampe på udebane den 3. december, og herefter på hjemmebane den 7. december.

Læs også

Flot debut til Ross i Næstveds pokalsejr over Randers Cimbria

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Klubben fra det kronjyske formåede at gøre torsdagens opgør til en dag til glemmebogen for Team FOG Næstved, der blev kørt i sænk af...

Basketligaen

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny...