Selvom Draymond Green point produktion har taget et alvorligt hak ned, siden erhvervelsen af Kevin Durant, mener Green stadig han er blandt NBAs bedste. Og måske har han fat i noget. Green fører Golden State Warriors i rebounds, assist, steals og block i denne sæson.
Efter Durant tiltrædelse er både Green og Klay Thompsons point gennemsnit faldet drastisk, men Green mener ikke det fordi han har offeret sig i angrebet, han mener det er klogt.
”Der er nogle skud som jeg ikke tager, men det mener jeg handler om basketball IQ. Hvis jeg er åben og Kevin Durant er åben, hvis du er smart så spiller du Durant og lader ham tage skuddet. Det er bare den måde jeg spiller basketball på.” udtaler Green i et interview med ESPN.
Green forsatte med at snakke om, hvordan mange fejlagtigt tror at værdien hos en basketball spiller udelukkende ligger i hvor mange point denne scorer.
”Jeg synes jeg er en af de bedste spillere i NBA. Går jeg ud og scorer 30 point hver nat? Absolut ikke. Men jeg sagde heller ikke jeg var en af de bedste scorer. Jeg synes jeg er en af de bedste spillere i NBA” fortalte Green til ESPN.
Draymond Green har i år snittet 10.9 point, 10.1 rebound, 7.1 assist, 1.6 block og 2.3 steals. Til sammenligning snitter Lebron James 22.9 point, 8.9 rebounds, 9.1 assist, 0.6 block og 1.1 steals.
Foto: Keith Allison – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































