Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Kyrie Irving: Kommende MVP eller LeBrons skygge?

Den australskfødte super-point guard, Kyrie Irving på 24 år, har oplevet både op- og nedture i hans fem-årige NBA-karriere. I sine første tre sæsoner var han stjernen på et horribelt Cavaliers-hold, som aldrig var i nærheden af en plads i playoffs. I 2014 vendte holdets fortabte søn, LeBron James, så tilbage til holdet. Dette betød først og fremmest at unge Irving faldt et hak i hierarkiet, men måske det var lige det den driblestærke spiller havde brug for.

Selvom han havde rendt rundt og domineret kampe for Cleveland Cavaliers, så var det som om det ikke helt var nok til at løfte holdet. Hans flotte driblinger og spektakulære afslutninger var naturligvis underholdende at se på, men for fansene betød det formentlig ikke det store, når man ikke så skyggen af slutspillet i Ohio.

LeBron James tog en håndfuld spillere med fra Miami hjem til Cleveland, og så kom der ellers vind i sejlene. Der gik dog forholdsvis længe før de fik fodfæste som et superhold, især fordi det stjernespækkede mandskab, alle skulle have deres 15-20 afslutninger hver kamp. Man kunne på forhånd måske have frygtet, at Kyrie Irving ville falde i skyggen af LeBron James. Det skete ikke. Der skete faktisk ikke meget andet, end at han lige pludselig kunne gøre det på meget kortere tid på banen.

Der kom mere koncentration over Kyrie Irvings spil, så det man frygtede, blev tvært imod afløst af en stærkere og mere clutch spiller. I sæson ét med LeBron James tilbage, scorede Irving knap 22 point, havde 5 assist og 3 rebounds pr. kamp. Samtidig styrkede hans sit trepointsskud væsentligt. Han gik fra at ramme knap 36% til nu at ramme på 41% af sine skud fra distancen. Ikke nok med det, så endte han med ramme imponerende 45% bag treeren i slutspillet.

lebron-james-kyrie-irving-cleveland-cavaliers-erik-drost-flickr

Foto: Erik Drost, Flickr.com

Det hele kørte på skinder for Cleveland Cavaliers og Kyrie Irving, men lige netop som man fornemmede noget stort, så skete det der ikke måtte ske. Kyrie Irving blev skadet i slutspillet. Han forsøgte at komme tilbage i finalen mod Golde State Warriors. Det krævede mandsmod, men viste også lidt om moralen på holdet. Desværre for ham og holdet, gik det helt galt. Han smadrede knæskallen i et sammenstød med Klay Thompson i overtiden af første finalekamp. Det var en svær omstilling, pludselig at undvære ca. 20 point i en kamp, og så mod Golden State Warriors. Derfor blev det også til et nederlag i finalen i 2015.

Selvom Kyrie Irving blot var 23 år gammel, så sad man egentlig med en følelse af, at han var en af banens mest rutinerede. Det bevidner lidt om hans evner på en basketbane. Der er ikke meget han ikke magter, så skulle det da lige være defensiven. Offensivt er han nok NBA’s bedste ballhandler, hvilket man har set mange demonstrationer på. Ikke mindst i reklamerne for Pepsi, hvor han – udklædt som en ældre mand – joiner nogle tilfældige på en streetbane. Her overrasker han naturligvis alt og alle, indtil ”Uncle Drew”, som han kalder sig i reklamefilmen, tager forklædningen af.

Der er i det hele taget smil på læben hos Kyrie Irving, som trods stjernestatussen, virker som en meget stille og rolig gemyt, som enhver kan relatere til. Desværre spiller han lige nu i en periode, hvor LeBron James og Stephen Curry er altoverskyggende, i alt hvad de foretager sig. Han er som sagt lige fyldt 24 år, så han har en masse gode år tilbage. Formentlig har man slet ikke se toppen af isbjerget fra Kyrie Irving. Hvis han kan fortsætte sin udvikling, og i højere grad blive sit holds stjerne, som LeBron James er det nu. Så kan der måske vente en MVP-titel til ham inden for nogle år. LeBron James har rundet de 31 år, mens Curry er 28 nu. Så alderen trykker hans konkurrenter, men ikke desto mindre skal man nok have skilt sig af med de to, før der bliver råbt MVP efter Kyrie Irving.

LeBron James’ alder er ikke en bekymring endnu, men hvis Cavaliers vil udvide deres vindue for flere titler, skal Kyrie Irving steppe op og overtage rollen som holdets primære scorer, playmaker og stjerne – hvertfald inden ‘The King’ runder de 35 somre.

I sidste års finale var der meget snak om, hvem der havde fortjent ‘Finals MVP’. Den gik som bekendt til LeBron James, som havde fortjent den mindst ligeså meget – hvis ikke mere – som Kyrie Irving. Mange mener at Kyrie havde flere afgørende momenter i de skæbnesvangre kampe end LeBron. Selvom hans statistikker ikke var på højde med LeBrons, så burde det opveje det. Så derfor vil der nok aldrig sættes en stopper for snakken, om Kyrie Irving vil være LeBron James’ skygge, så længe de er holdkammerater.

Lige nu er Kyrie Irving nok lige glad, han har fået sit første NBA-mesterskab, og lever nok med at være i lære os LeBron James, til den dag han kan bygge sit eget hold af profiler, der vil gøre det for ham.

Foto: Erik Drost, Flickr.com

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...