fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Team FOG Næstved bronzevindere for andet år i træk

Bronzemedaljerne var pudset og klar til uddeling i aften, da Team FOG Næstved tog i mod Hørsholm 79ers på hjemmebane i Arena Næstved.

Begge mandskaber har haft en flot sæson taget deres spil i betragting, hvor kurven især i den sidste del af sæsonen er gået opad. Og i aften kulminerede det i et opgør om tredjepladsen i Basketligaen.

En aften, hvor man iøvrigt i den ene lejr kunne glæde sig over at succestræneren Rafa Monclova forlængede med Hørsholm i tre sæsoner, imens man i den anden lejr sagde farvel og tak til Bogdan Karaicic, der i sin tid i Næstved har ført holdet frem til to bronzemedaljer.

Bogdan Karaicis - Troy Frankling - Team FOG Næstved - Boba Keseric

Intens kamp på alle fronter

En intens kamp blev det akkurat som forventet. Hjemmeholdet lagde dog bedst ud, men gæsterne formåede at trække i selen og holde Næstved fra at trække fra allerede i første periode, som ender 22-19. Hjemmeholdet formår dog at komme bedre ind til de næste ti minutter, som de vinder 21-12, og pludseligt begynder presset at lægge sig på Hørsholm 79ers.

Efter pausen gik det stærkt. Team FOG Næstved skabte en solid føring på 19 point, og alt virkede til at sejren ville gå deres vej.

Men med Hørsholm 79ers kan man aldrig føle sig sikker. Holdet har været ægte comeback konger i denne sæson, og da Frederik Hougaard, og Maynard begyndte at sætte nogle vigtige skud fra distancen, begyndte jorden at ryste under Næstved. Gæsterne bragte nemlig Næstveds føring ned til blot 5 point, da der manglede to minutter tilbage af kampen.

Køligheden var dog stor hos hjemmeholdet, der ikke lod sig ryste. Momentummet vendte tilbage til hjemmeholdet, efter et monsterdunk, der er værd at vise om og om igen, af Caleb Walker, der på den måde også takkede af i Næstved trøjen og i Basketligaen for anden gang i sin karriere.

Team FOG Næstved vinder kampen med 81-70, og så kunne jubelbrølet hos de 1.710 fremmøddte tilskuer ellers bryde ud.

Drew Maynard - Hørsholm 79ers - Caleb Walker - Team FOG Næstved - Boba Keseric

Det er andet år i træk at Team FOG Næstved spiller om tredjepladsen og bronzemedaljerne, og det blev altså også andet år i træk at sydsjællænderne kunne få bronzen om halsen. Det er deres tredje medalje i alt (3 bronzemedaljer), nogensinde i den bedste danske række.

Sidste gang et hold har vundet bronzemedaljerne to år i træk var i sæsonerne 2013 og 2014 af Horsens IC. Året efter gik de gule hen og vandt DM-finalen. Kan man mon forvente noget af det samme af Team FOG Næstved? Ja det må tiden jo vise.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Basketligaen

Team FOG Næstved sejrede mod Bears Academy i deres sæsonåbner med cifrene 72-89.

Basketligaen

Team FOG Næstved har forlænget aftalen med Jagan Mosely, der dermed går ind til sin tredje sæson i klubben.

Basketligaen

Team FOG Næstved har indgået en aftale med 18-årige Lukas Christensen, der er klar til endnu en sæson i Næstved-trøjen.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Bakken Bears

Efter en sikker sejr på 4-0 i finaleserien, kan Bakken Bears atter kalde sig danske mestre. De kunne løfte pokalen efter en sejr i...

Bakken Bears

Bakken Bears fik udbygget deres føring i finaleserien, da de på udebane i Næstved besejrede Team FOG med 81-94 i kamp to.