Det tidligere first pick i NBA draften Greg Oden, dominerede for sit nye kinesiske hold Jiangsu Dragons. Greg Oden scorede 19 point, greb 24 rebounds og lavede fire blocks i Jiangsus sejr på 79-76 over Bayi R.
Den tidligere Portland Trail Blazer og Miami Heat center har haft en god sæsonstart i Kina, og han begynder efterhånden at vise noget af det spil fra college, som gjorde at han blev draftet over superstjernen Kevin Durant i NBA draften i 2007.
Greg Oden som tidligere har haft voldsomme problemer med skader, og svingende præstationer, kan med præstationer som denne måske kæmpe sig tilbage til en plads på et NBA hold. Lige i øjeblikket er det dog tvivlsomt om der er nogen hold der tør at gamble, og hente den store center, grundet sine skader.
Foto: Keith Allison, Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































