Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Arkivet: Basketligaen – Sæsonen 2002/2003

aaifbasket.dk
Forrige1 af 5Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Ikke siden tiden med Flemming Danielsen og Henrik Norre har dansk basket været så populært som nu. Siden sæsonen 2002/2003 har man noteret alle officielle stats på basketligaen.dk, og i 2007 indgik DBBF et samarbejde med Canal Digital og DK4 om at vise dansk basket. I dag har den aftale udviklet sig, og TV2 Sport har overtaget rettighederne for at vise dansk basket.
I alt har 21 hold deltaget i landets bedste række siden 2002. Nogle hold har deltaget under flere navne grundet fusioner, konkurser mv.
Vi vil i denne artikel-serie tage et historisk tilbageblik på de foregående sæsoner

Sæsonen 2002/2003

Vi er i sommerpausen, året er 2002. Basketligaholdene er så småt ved at gøre klar til en ny sæson. Fusionsklubben Værløse/Farum har netop overstået en yderst succesfuld sæson, hvor man har vundet The Double. Både pokal- og ligafinalerne blev vundet over Aabyhøj, mens de vanlige finalister fra Skovbakken/Bakken Bears har været forvist til bronzemedaljerne.

Den danske basketliga har i de foregående tre år haft mundhygiejnevirksomheden Jordan som hovedsponsor for ligaen – deraf navnet Jordanligaen. Op til den nye sæson har det ikke lykkedes af finde nogen nye hovedsponsor, og derfor går navnet igen tilbage til Basketligaen. På dette tidspunkt er tidligere DBBF-formand Helge Homann netop stoppet efter 16 år på posten, og derfor har Michael Piloz, som de fleste nok kan kende fra formandsposten hos Bakken Bears, overtaget.

I Aarhus er der lagt op til revanche. Nyt trænerteam bestående af Geof Kotila og spillende assistenttræner Craig Pedersen, som er kommet til fra Horsens IC efter 13 år, skal få mere ud af et Bakken Bears hold, der skuffende nok kun blev nr. 3 sidste sæson. Op til den nye sæson har man ufrivilligt sendt de to danske profiler Jonas Buur og Jens Jensen til Spanien, og derfor skal der nyt blod til. Ind er kommet den amerikanske, tidligere Bakken-profil Eric Bell, der før har vundet mesterskaber med den aarhusianske klub. Ligeledes er amerikanske Marek Ondera ankommet, som er blevet anbefalet af netop rejste Jens Jensen. Ydermere har man hentet den, på det tidspunkt, unge dansker Nicolai Iversen hjem fra et collegeophold i USA.

På Sjælland vil man dog ikke sidde og nyde succesen. Sidste sæsons mestre Værløse/Farum går inden sæsonen sammen med BMS, Herlev, ALBA og Birkerød. Den nye fusion kaldes BF Copenhagen. Man prøver at få et økonomisk boost, som fremadrettet skal kæmpe med om mesterskabet, pokalen og få lov til at spille europæisk. Øverste chef er Peter Kjøller, holdet styres af Værløse/Farums cheftræner Peter Freil, og består af en del Værløse/Farum-spillere: de amerikanske profiler Jimmy Moore og Adrian Smith, den nyindkøbte Jesper Krone fra ligarivalerne Aabyhøj og Jesper Hauge. Af andre nævneværdige navne kan nævnes Peter Johansen, Petar Popovic og Niels Bjerregaard, hvis karriere sang på sidste vers.

Hos Stevnsgade har landsholdsspilleren, og profil i dansk basket gennem mange år, Wassim Ahmed valgt at drosle ned for sin karriere, og kun spille for Stevnsgades andethold.

Forrige1 af 5Næste
Brug ← → piletaster for at skifte

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

Der hersker ingen tvivl hos Mads Andersen, når spørgsmålet omkring klubbens målsætning lyder. Han ved i den grad, hvad der kræves af ham.

Bakken Bears

Bakken Bears åbnede den nye sæson med avancement i Champions League-kvalifikationen.

Bakken Bears

Bakken Bears har endnu engang været på rov hos sit eget akademi, hvor endnu en spiller netop er blevet forfremmet til førsteholdet.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.