fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Aalborg Vikings

Mads Bloch efter smal sejr over Falcon: Vi skal hæve vores niveau

Efter lang tids venten tog Svendborg Rabbits endeligt imod oprykkerne fra Falcon. Dette skulle desuden vise sig at være en kamp med høj intensitet samt en tæt afslutning, hvor man måske havde forventet en sikker Svendborg sejr.

Allerede til opvarmningen kunne man tydeligt mærke at det skulle blive en kamp med seriøs underholdningsværdi, idet en højtråbende Durell Vinson allerede satte gang i spillerne med en motiverende tale.

Ikke nok med at Falcon er at finde i Basketligaen igen efter oprykningen fra Første Division, så var det også et gensyn med tidligere MVP, Johnell Smith og Niels Jørgen Jensen som begge har været store dele af Svendborgs succes, få år tilbage. Niels Jørgen var dog at finde i den modsatte lejr, da han er rykket til Falcon, hvorimod Johnell Smith som bekendt er vendt ”hjem” igen.

Læs også: Betal hvad du vil for at se Bakken Bears & Horsens IC i aften

En anden ny spiller, var Alexander Bak i Falcon der har skiftet banehalvdel, da han ville prøve kræfterne af med de gule fra København. En særdeles velspillende Bak formåede med sine 35 point og seks 3-pointsskud at holde kampen tæt.

Endnu en ny spiller, dog for Rabbits, Mads Bloch, der skiftede fra Næstved, gjorde sig ligeledes godt bemærket. Han scorede ikke mange point, men hans fysiske stærke spil under kurven, samt 19 rebounds, hjalp Svendborg. Fullcourt fik en snak med Mads efter kampen, der fortæller lidt om både kampen og hvordan han har det på banen for sin nye klub.

– Det føltes rigtig godt. Jeg har været sindsygt spændt op til kampen så det var en forløsning da fløjtet lød og man havde overstået sin første kamp og så endda med en sejr, udtaler Mads Bloch efter kampen og fortsætter. Jeg synes egentlig ikke jeg har ændret min arbejdsmoral, jeg arbejder ligeså hårdt som jeg altid har gjort. At jeg føler mig så godt tilpas og at det kan ses på banen skylder jeg 100 procent Craig og mine holdkammerater. Der vil altid være op- og nedture men med en rigtig positiv start her i Svendborg er jeg ved godt mod.

Med skiftet til Svendborg er Mads Bloch samtidig kommet til en træner, som flere gange er kåret som ligaens bedste. Derfor spurgte vi Mads om han kunne mærke hvor dygtig Craig Pedersen er, i henhold til at være en af de primære trænere i ligaen.

– Det kan jeg i høj grad mærke. Craig har været positiv overfor mig fra start af og har samtidig givet udtryk for at han forventer meget af mig på banen. Det klart det med til at motiverer mig for vil nødig skuffe ham.

Sidst tilføjet til kaninerne er Damian Ocana, der er hentet fra Randers Cimbria. Mads Bloch fortæller lidt om hvilken indvirkning spanieren vil have på holdet og, om det er det blevet til et mesterskabshold?

– Ocana er en fantastisk tilføjelse til holdet. Han passer rigtig godt både som spiller men også som person er han altid smilende og arbejder virkelig hårdt til træning. Jeg er ikke tvivl om at han bliver en stor profil for os i år, han er virkelig dygtig. Vores mål har altid at været at skulle vinde mesterskaber. Det er en lang sæson og det er umuligt at forudse hvad der kommer til at ske, men det klart at vi med Ocana er et væsentligt bedre basketballhold, så det jo kun positivt.

Det var lidt af en sportsdag i Svendborg onsdag. F.C Svendborg tog imod OB i pokalturneringen, og derfor var der tvivl om hvor vidt, der vil komme mennesker i hallen. Trods dette var det meste af hallen dog fuld, og generelt kunne man se at det værste rust var banket af spillerne. Dog var det ikke lige kønt til tider, fortæller Mads Bloch.

Læs også: SISU slog Hørsholm i sæsonpremieren

– Sæsonens første kamp er altid svær at forudse, vi havde mange gode momenter ligesom vi også havde mange mindre gode. Alt i alt synes jeg vi kan være godt tilfredse med en sejr. Falcon er et rigtig godt hold som jeg spår en rigtig god sæson, så vi vidste fra start af at vi ville få kamp til stregen. Når det så er sagt har vi dog en klar forventning om at vi som hold får hævet vores niveau til næste kamp imod Aalborg.

Mads Bloch har desuden tidligere stiftet bekendtskab med Joe Burton som netop er ankommet til Aalborg Vikings, der kun har rosende ord til den amerikanske kæmpe.

– Ja det rigtigt at jeg under mit high school ophold spillede mod Aalborgs nye amerikaner Joe Burton. Det var under en turnering i San Diego, så det blev dog kun til én kamp. Han er en underholdende spiller som ser gulvet rigtig godt, og havde dengang helt den samme fysik hvilket var lidt unfair. Nu har jeg fået lidt flere kilo på kroppen og ser frem til min matchup mod ham på lørdag, afslutter Mads Bloch med at fortælle til Fullcourt.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har mandag offentliggjort, at de er gået ind i det internationale samarbejde ´Lucentum Basketball Hub´, som den spanske klub HLA Alicante står...

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Bakken Bears

Efter et meget tæt opgør mod Randers Cimbria sluttede Bakken Bears kampen af med manér, hvilket sikrede dem en flot sejr på 81-93.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

Trods en flot første halvleg led Bears Academy lørdag eftermiddag et nederlag til Randers Cimbria på 93-73.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede sæsonens første sejr, da de gæstede Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-103 i Bakkens favør.