Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

U18 Herrernes dagbog – onsdag d. 17.07.2013

Screen Shot 2013-07-19 at 00.36.30

Så oprandt dagen hvor vores ophold i Beograd sluttede, og hvor vi skulle rejse omkring 700 kilometer til Strumica i Makedonien.

Spillerne havde fået besked på at pakke alt i går aftes, så vi alle var klar til afgang kl. 06:10 i morges fra hotellet.

Første etape af vores lange rejse var en lille tur med Røde Stjernes spillerbus ind til busstationen i Beograd. Her ventede en bus fra NIS EXPRESS på os – en almindelig rutebus, som kører mellem Beograd og Skopje.

Sammen med serbere af alle slags gik det herefter ud af motorvejen, og ud på de – troede vi – cirka 7 timers bustur.

Det ville være synd at sige at hverken bussen, sæderne, komforten eller faciliteterne er i top. Vi var lidt pressede på plads i bussen, men med lidt list, snilde og et par serbiske gloser fra Bogdan, lykkedes det at holde de fleste serbere væk fra bagenden af bussen, hvor vi residerede.

Selv om vi nu forlod Røde Stjernes basketakedemi, så skulle vi lige have en sidste lille hilsen med på turen. Vi fik simpelthen et par posefulde med schnitzel-sandwichs med fra den venlige mennesker i køkkenet. En meget fin gestus, men ja – de manglede nok lige lidt ketchup eller noget, for virkelig at være delikate.

Vi gjorde stop i en 4-5 byer på vejen, og de mest specielle stop var naturligvis ved grænsen til Makedonien, hvor vi måtte vente temmelig lang tid på at først det serbiske grænse-politi, og siden det makedonske skulle hente vores pas, checke dem og bringe dem tilbage.

Efter ankomsten til busstationen i Skopje, blev vi afhentet af den lokale organisations-komité, og hvis vi havde glædet os til at få lidt benplads og kunne røre os lidt, så blev vi slemt skuffede. Vi blev hentet i en lille minibus med plads til cirka 4 stykker bagage, så vores mange tasker og kufferter fyldte hele bagsædet og det meste af midtergangen.

Knap to timer senere ankom vi til Hotel Siruis i Strumica, og her ventede vores fysioterapeut Lauge – han kom tidligere på dagen med fly fra København. Lauge har rigeligt at se til fra start af, da mange af spillerne døjer med små-problemer. Vi håber dog at alle er klar til kamp mod Finland i aften kl. 21:00.

Vi nåede ikke at komme andet end lige på plads på værelserne før turen gik afsted igen. Vi havde træning fra kl. 19:00 i Hall Park, en træning som var fristende at springe over på grund af den lange rejse – men på den anden side var det også vigtigt for spillerne og coaches lige at se og fornemme den bane vi åbner turneringen på i aften mod Finland.

Hotellet vi bor på i Strumica er fint. Værelserne er OK, og maden ser umiddelbart ud til at være god. Desværre er der (som altid) problemer med internetforbindelserne, så det er meget sporadisk hvornår der er hul igennem.

En flok trætte spillere kunne herefter spise lidt aftensmad, og gå i seng – forhåbentlig til en god nats søvn i de nye omgivelser.

Morgendagens progam byder som sagt på åbningskamp. Vi spiller kl. 21:00 mod Finland. Kampen kan følges på FIBA Livestats via turneringens hjemmeside:

http://u18men.fibaeurope.com/enDivB/default.asp

På hele holdets vegne,
Thomas

(Foto: Privat)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Dansk Basket

I weekenden 31. januar–1. februar blev årets ungdomspokal Final 4 afviklet i Vejlby-Risskov Hallerne i Aarhus, hvor der blev kåret ni forskellige pokalmestre på...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Internationalt

Allan Foss fortsætter som landstræner for Danmark frem til 2029.

Danmark

Danmark kan se frem til et stort boost i truppen forud for de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Georgien og Finland. Den danske EuroLeague-stjerne Shavon...

Nyhedsoversigt

Det var første gang, at pokalturneringen skulle afgøres med det nye Final Four-format. Et format, der lige skal lande i basketball Danmark. Fullcourt snakkede...

Nyhedsoversigt

Glæden var ikke til at tage fejl af, da Fullcourts udsendte snakkede med Dan Pearson, om hans og holdets præstation, da de besejrede Bakken...