De seneste måneder har den omdiskuterede Bronny James, søn af en af ligaens mest profilerede karakterer LeBron James, været omdrejningspunkt for dialog omkring, hvorvidt han ville og kunne være berettiget sin plads ved dette års draft, grundet spekulationer om hvorvidt talent og ambitioner forveksles med nepotisme og personlig PR.
Samtalerne har været mange og var ikke sene til allerede at sive, da det blev bekræftet, at Los Angeles Lakers muliggjorde drømmen for ´The James Household’ og søsatte den første aktivt spillende far-søn-duo i NBA’s historie.
I den forbindelse rejste spørgsmålet sig; har Bronny James i virkeligheden talentet, eller er dette et resultat af at have privilegier som få qua at ens far omtales som ‘the G.O.A.T’ inden for basketballverdenen?
Kampe for både LA og South Bay Lakers
Trods sine fire spillede officielle NBA-kampe siden draften, er det nu bekræftet, at James er klar til at gøre sin indtræden, som forventet, på NBA G League-holdet South Bay Lakers.
Det skriver ESPN´s Shams Charania.
James forventes at få debut i G League den 9. november mod Salt Lake City foran fyldte tribuner, og det er ikke nogen overraskelse, at legendesønnen også skal forbi NBA´s udviklingsliga.
“Det har siden dag et været planen, at Bronny skulle skiftes mellem at spille for Lakers og South Bay,” udtalte Lakers-cheftræner JJ Reddick i sidste måned.
Nogle kritikere vil se dette som en hånlig nedgradering og en stikpille til LeBron James Sr.
Men set i lyset af ligaens kompetitive pres på en ung mand, der med et turbulent halvandet år i bagagen alligevel formår at charmere sig ind i ligaen, med en karisma lig sin fars og en viljestyrke, må Lakers-administrationens beslutning om at videreudvikle hans talent i NBA´s udviklingsliga, anses som værende et anstændigt træk mod realiseringen og vigtigheden i hans nye voksenjob.
Bronny James vil fra den kommende weekend altså være en del af NBA G League, også , men det forventes, at han kun skal spille holdets hjemmekampe, eftersom han fortsat har han plads i LA Lakers-truppen.