Dansk-amerikanske Shavon Shields har slået en rekord, der har stået urørt i 34 år.
Shavon Shields skrev i midtugen historie, da han blev den mest scorende EA7 Emporio Armani Milan-spiller nogensinde i EuroLeague.
I sejren mod AS Monaco scorede Shields ti point, og det var nok til at passere NBA-legenden og Naismith Basketball Hall of Fameren Bob McAdoo, der siden 1990 har været indehaver af den historiske klubrekord.
McAdoo, der før han kom til Europa vandt to NBA-mesterskaber med Los Angeles Lakers, spillede tre sæsoner for holdet fra den italienske storby mellem 1988 og 1990, og i løbet af disse scorede han 1292 point i EuroLeeague med et pointsnit på svimlende 25,8 point per kamp.
Med de ti point mod Monaco står Shields, der er i gang med sin fjerde sæson hos de italienske mestre, nu noteret for 1298 point i Milan-trøjen i Europas stærkeste klubturnering.
🇮🇹Questo è il canestro con cui Shavon Shields ha superato i 12.92 di Bob McAdoo diventando primo realizzatore di sempre nella storia Olimpia
🇬🇧This is the field goal that allowed Shavon Shields to become Olimpia's all-time leading scorer in the top Euro competition pic.twitter.com/ADSgAies71— Olimpia Milano (@OlimpiaMI1936) March 20, 2024
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)