Magnus Høj fortsætter i Bears Academy.
Lørdag bekræfter Bears Academy, at 19-årige Magnus Høj, der forud for sidste sæson kom til klubben fra Horsens IC, er klar til sin anden sæson i Bears Academy-trøjen.
Høj havde en flot debutsæson hos Bjørnene, hvor han var den næstmest scorende med et snit på 9,7 point per kamp. I alt fik den unge dansker 27 kampe på gulvet for Bears Academy, mens det ligeledes blev til minutter i 12 kampe for Bakken Bears qua hans dobbeltlicens.
Trods de blot 19 år bliver den kommende sæson Magnus Højs fjerde i Basketligaen. Den danske U20-landsholdsspiller har hidtil 81 kampe i Basketligaen på sit CV.
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)