fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Preview: Pheonix Suns – Denver Nuggets

Pheonix Suns og Denver Nuggets skal mødes i Western Conference semifinalerne, som bliver et skyderi mellem to dominerende angreb. Det bliver et brag af en duel, så her er et bud på hvad der kan afgøre serien, og hvem der ender med at gå videre til Conference finals.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Følgende udgivelse er et udtryk for skribentens egen holdning og skal ikke forstås som en nyhedsartikel

Der er ingen tvivl om at både Denver Nuggets og Pheonix Suns, har nogle af de mest farlige angreb i af alle hold i slutspillet. Begge hold har flere dynamiske spillere, som er en trussel mod forsvaret på hver deres måde. Samtidig har de to mandskaber huller i forsvaret, som kan udnyttes. Der er altså en stor chance for, at denne serie kan blive afgjort af, hvilket hold der kan producere flest point.

3 faktorer der bliver afgørende

Bænken

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Suns opgraderede deres holdkort gevaldigt, med at hente en stjernespiller som Kevin Durant ind. Der er dog også et åbenlyst problem som den byttehandel efterlod. Både Cam Johnson og Miles Bridges røg den anden vej, som dermed fjernede en del dybde fra deres holdkort.

Det kan Denver Nuggets udnytte i de minutter, hvor både Booker eller Durant ikke er på banen. For når Denver spiller med deres bænk spillere, har de indtil videre været 4,6 point bedre end Timberwolves i første runde. Mens Suns bænk har været 1,1 point dårligere end Clippers, i de få minutter hvor Durant ikke har spillet.

Suns skavanker på bænken er også grunden til at Durant og booker ligger henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i antal minutter spillet i slutspillet. Hvis Monty Williams fortsat bliver nødt til at spille dem så mange minutter igennem hele serien, har det måske føre til træthed i de senere kampe.

Dette problem bliver også gjort større af, at Nuggets har hjemmebane fordelen. Deres højtliggende arena har altid været svær at spille på for udebanehold, på grund af den manglende ilt i luften. Så hvis Suns vinder en af de to første kampe, kan det ændre serien betydeligt.

Hvordan stopper Nuggets Devin Booker?

Booker var den afgørende spiller for Suns i første runde mod Clippers, hvor han snittede 34,8 point. Han kan igen være den spiller der bliver x-factoren i denne serie, hvis Nuggets ikke kan hamle op med ham. Nuggets har dog et par forskellige spillere de kan dække Booker op med.

Både Bruce Brown, Kentavious Caldwell-Pope og Aaron Gordon er habile forsvarsspillere, men om de er gode nok, til at holde Booker i skak, må tiden vise. Booker vil nok kunne skyde over både Bruce Brown og KCP, som ellers er en del hurtigere end Gordon og bedre til at komme igennem screeninger.

Aaron Gordon er til gengæld højere end KCP og Bruce Brown, og vil så kunne gøre det sværere for Devin Booker at skyde frie skud. I sidste ende kan de blive nødt til at double-teame Booker. Det kan dog også ende katastrofalt, da det kan give frie skud til en spiller som Kevin Durant.

Kampen om feltet

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse – Flickr

Duellen mellem Deandre Ayton og Nikola Jokic kan også gå hen og blive den afgørende matchup i serien. Nikola Jokic er ham, som får hele Nuggets angrebsmaskine til at køre rundt. Det, som først og fremmest gør ham så uhyre farlig, er hans egen evne til at score.

Hvis Suns bliver nødt til at give ham mere opmærksomhed end en forsvarsspiller, kan han hurtigt pille Suns forsvar fra hinanden. I den anden ende bliver det vigtigt for Deandre Ayton at være aggressiv, så Jokic også bliver nødt til at bruge energi i forsvaret.

Det kan han gøre ved at gå efter angrebs-rebounds og angribe feltet i stedet for at skyde fra mellemdistancen. Derved kan han også trække fejl på Jokic og mindske hans minutter på banen. Suns kommer også til at udnytte Jokics svaghed i Pick and roll forsvaret, så der kommer han også på arbejde.

Denne duel kan gå hen og bliver den vigtigste i hele serien. Ayton’s forsvar på Jokic bliver instrumental hvis Suns vil vinde serien. Hvis Jokic derimod kan sno Suns forsvar om sin lillefinger, kommer Nuggets formetlig til at løbe afsted med sejren

Hvem vinder?

Denne serie bliver afgjort af hvem, der kan score flest point. Det er to af de mest potente angreb i ligaen, og de to hold har ikke forsvarsspillere, der for alvor kan bremse talenter af den kaliber.

Nuggets har ikke den samme mængde rå talent som Pheonix har. Men til gengæld har de en spiller, som nok er den bedste nogensinde til at manipulere et forsvar. Med skarpskytter over det hele kommer Nikola Jokic til at få Nuggets angreb til at løbe cirkler rundt om Suns forsvar.

For at Suns skal kunne følge med skal Kevin Durant og Devin Booker spille mange minutter, og levere store angrebspræstationer kamp efter kamp. Det bliver et problem sent i serien, især også med Durants skadeshistorik, nu hvor Nuggets har hjemmebane fordel

Så på trods af Suns stjernespækkede hold, er mit bud, at Nuggets overvinder deres superhold og går videre.

Nuggets vinder 4-2

Skrevet af

Jeg er 20 år gammel og er både NBA- og basketliga skribent her på siden. I NBA verdenen er jeg die-hard Golden State Warriors fan, og har holdt med dem lige siden We Believe tiderne. I basketligaen følger jeg samtidig Bakken Bears tæt.

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Western...

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

NBA

Den tidligere Defensive Player Of The Year Dikembe Mutombo er gået bort i en alder af 58 år.

Analyser

Nuggets-guarden sikrer sig 208 millioner dollars over fire sæsoner, men beslutningen kan have fatale konsekvenser for dybden på holdet.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Internationalt

Iffe Lundberg siger farvel til Virtus Bologna efter to sæsoner.

NBA

Efter to serier skulle ud i syv kampe og spillets store stjerner er tørnet sammen, har vi nu fundet de sidste fire hold, der...

NBA

Den sprudlende unge Minnesota Timberwolves-stjerne Anthony Edwards har taget sit spil til nye højder i årets slutspil. For holdkammerat Mike Conley minder han derfor...