Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears kvalificerer sig til Champions League efter sandt overtidsdrama

Bakken Bears kvalificerede sig søndag aften til Basketball Champions League med en hæsblæsende overtidssejr på 88-82 over FMP Meridian fra Serbien.

Foto: Basketball Champions League, championsleague.basketball

Bakken Bears er klar til Basketball Champions League, efter de søndag aften besejrede serbiske FMP Meridian på yderst dramatisk vis med cifrene 88-82.

Det er tredje gang i historien, at den danske mastodont kvalificerer sig til den europæiske turnering. Senest Bjørnebanden fra Aarhus deltog i den prestigefylde turnering var i sæsonen 2020/21.

Champions League-billetten kom i hus efter en neglebider af en kvalifikationsfinale mod FMP Meridian. Meridian gav Bears kamp til stregen, men det danske mandskab viste klassen og sikrede sig pladsen til Basketball Champions League-gruppespillet.

Undervejs i tredje periode var Bears foran med 16 point, og på det tidspunkt så de ud til at være i fuld kontrol over kampen. Aarhusianerne startede anden halvleg på perfekt vis, men netop som man troede, at Bakken-maskinen var en for stor mundfuld for Meridian, svarede det serbiske mandskab tilbage.

De fik ikke bare udlignet stillingen, men de fik også bragt sig i front, så det pludselig var Bakken Bears, der haltede efter. Med et minut tilbage af opgøret var Bakken Bears bagud med tre point, 69-72. Hjemmepublikummet på lægterne satte ekstra pres på Bakken-holdet, men det prellede af på den rutinerede guard Skyler Bowlin, der ramte et stort skud fra distancen til stillingen 72-72.

Kort efter kom danskerne foran med to point efter to ramte straffekast af kampens helt store oplevelse, Tony Carr, men med et enkelt sekund tilbage udlignede hjemmeholdet.

Bakken sejrede i overtiden

De to hold skulle ud i fem minutters overtid, før der blev fundet en afgørelse, men i sidste ende var det Bakken Bears, der trak det længste strå. Bakken bragte sig i overtiden foran med 11 point, men serberne formåede at svare tilbage og strække spændingen til kampens allersidste sekund.

Trods nogle nervepirrende minutter var det Bakken Bears, der hev sejren i land.

Bakken Bears kan nu vende hjem til ´Smilets By´ med en dramatisk sejr og en plads i Champions League i bagagen.

Kvalifikationsfinalens topscorer var Bakken Bears´ offensive es Tony Carr, der leverede en præstation, man sent vil glemme. Carr scorede hele 34 point og pyntede yderligere på sin statline med fem rebounds og ni assists.

I Champions League er Bakken Bears landet i gruppespil med tyrkiske Darüssafaka, tyske MHP Riesen Ludwigsburg og Hapojel Jerusalem fra Israel.

Bakken Bears spiller første kamp i Basketball Champions League-gruppespillet tirsdag den 4. oktober på udebane mod MHP Riesen Ludwigsburg.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.