Iffe Lundberg deltog i dag i sin første træning for Phoenix Suns. Efter træningen var Lundberg tilgængelig for diverse medier og journalister, og han udtalte sig for første gang som et medlem af Phoenix Suns til den amerikanske presse.
“Det føltes godt. Det levede selvfølgelig op til forventningerne. Jeg er bare glad for at være her, glad for at lære og klar til at lære. Så tager jeg den bare en dag af gangen” fortalte Iffe Lundberg om sin første træning til den fremmødte presse.
Iffe blev også spurgt ind til, hvordan det kan hjælpe selvtilliden at træne mod de spillere, som han kommer til at kæmpe om minutter med:
“Det er første gang, at jeg var i gang, og det var virkelig rart. Men det giver dig også indblikket i, at alle her er virkelig talentfulde, de lægger virkelig meget arbejde i det, og det skal man respektere. Hver spiller har taget sin egen vej for at nå hertil, og man skal bare spille spillet og arbejde hårdt”.
Lundberg snakkede også med Tv2’s Thomas Bilde om niveauet i første træning:
”Jeg synes, det var tilpas. Det er svært at danne sig nogle forventninger, når man ikke rigtig har været derude, men jeg synes, at det var rigtig fint, der blev taget rigtig godt imod mig. Trænerne gør også et rigtig godt stykke arbejde i forhold til bare lade mig vide, hvad der foregår.
I tweetet nedenunder fra Gerald Bourguet kan du høre Iffe Lundberg tale om sine nye holdkammerater:
Artiklen fortsætter under tweetet
Iffe Lundberg had a lot of positive things to say about his new teammates on the Suns and their culture: pic.twitter.com/voRaVuTDMR
— Gerald Bourguet (@GeraldBourguet) March 29, 2022
Gerald Bourguet fra PHNX rapporterer også på Twitter, at Iffe Lundberg blandt andet fortalte, at de seneste fem uger har været hårde. Her nævnte han problematikken omhandlende Ruslands invasion af Ukraine, og beslutningen om at forlade Rusland. Det havde også været hårdt at skulle vente på visum samt manglen på organiseret basketball, da han ikke har trænet i fem uger.
Artiklen fortsætter under tweetet
Iffe Lundberg said the last 5 weeks have been tough, between deciding to leave Russia with everything that’s going on with Ukraine, waiting on his visa and not being able to play organized basketball that whole time. Today was his first practice in 5 weeks
— Gerald Bourguet (@GeraldBourguet) March 29, 2022
Med et smil på læben svarede Iffe Lundberg sådan her, da han blev spurgt ind til, om det var fedt at kunne sige, at han var en del af holdet:
”Ja, jeg er stadig ved at vænne mig til det, men det er min drøm at være her, og jeg er virkelig glad for det”.
Der blev også sendt en varm hilsen til Danmark, da han blev spurgt ind til reaktionerne hjemme fra:
”Det har været fantastisk. Mængden af support jeg har fået fra hele Danmark, ikke kun fra den danske basket-verden, har været utrolig. Jeg vil bare gerne takke alle for at støtte mig og min familie. Jeg er klar over, at jeg ikke kun repræsenterer mig selv, men også mit land, når jeg træder ind på gulvet.”
Sæt kryds i kalenderen natten til torsdag, her kan Iffe Lundberg at få debut imod Golden State Warriors. Så har du arbejde eller skole næste dag, så må du dukke op med tunge øjne – der er mulighed for dansk sportshistorie!
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































