Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

1336 sejre – Popovich topper listen

Gregg Popovich havde en historisk nat med San Antonio Spurs, da han nu er den cheftræner i NBA’s historie med flest sejre.

Foto: FIBA.com

Der er længere mellem sejrerne, end der har været før for San Antonio Spurs. Træneren har dog haft det samme navn siden 1996 – Gregg Popovich. I nat kunne Popovich cementere sit navn i historiebøgerne, da han nu er den cheftræner i NBA’s historie, der har vundet flest kampe. 1336 kampe, hvor holdet er gået fra en af NBA’s mange arenaer med en sejr. Han gik dermed forbi den anden legendariske træner Don Nelson. Den 1336. sejr blev hentet imod Utah Jazz i en snæver 104-102 sejr natten til lørdag.

1336 sejre er mange, hvis man skulle være i tvivl. Det er faktisk så mange, at han har flere sejre end seks NBA hold. Her kan nævnes Charlotte Hornets, Orlando Magic, Minnesota Timberwolves, Toronto Raptors, Memphis Grizzlies og New Orleans Pelicans.

Gregg Popovich har stået i spidsen af San Antonio Spurs siden 1996, og han har i løbet af de år altid været god til at rose folk omkring ham. Selvom han er en karismatisk træner med det nu stærkeste træner-CV i ligaens historie, har han ydmygt fortalt, at det ikke ville være noget uden de spillere, trænere og folk, der har hjulpet holdet. Tidligere på sæsonen nægtede han at besvare spørgsmål om at gå forbi Don Nelson, og blev i stedet spurgt ind til, hvad der har været nøglen til succes. Popovich svarede: “Draft Tim Duncan, efter skal du bare holde dig i live”.

At Tim Duncan skulle lande i San Antonio var til Popovich’s held, da holdet havde haft en dårlig sæson året inden udelukkende på grund af en skade til David Robinson. To år senere vandt de mesterskabet.

Popovich vil mene, at alle trænere kunne have guidet det Spurs hold til succes. Gode trænere har dog fejlet med ligeså gode hold. Der skal noget unikt til at vinde fem mesterskaber.

Men stadig kan du ikke få ham til at sige, at han er den bedste træner nogensinde. Efter kampen sagde han sådan her:

“Vi deler alle den her rekord. Det er ikke min, det er vores i denne by”.

Her er nogle reaktioner og videoer fra Pops’ historiske nat:

Omklædningsrummet efter kampen

“The moment history was made”

En hilsen fra Don Nelson

Dejounte Murray

Manu Ginobli

 

LeBron James

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.