Stephen Curry havde en af sine latterlige gode præstationer i nat, hvor han hjalp Golden State Warriors til en sejr over Atlanta Hawks på 127 – 113. Curry havde 50 points, hvor han blandt andet ramte ni trepointsscoringer. Golden State Warriors har fået en drømme-start på sæsonen, da de har ni sejre og kun ét nederlag.
Den store aften blev dog historisk, da han samtidig med at score 50 points også assisterede ti gange. Derfor går han forbi Wilt Chamberlain som den ældste spiller, der har haft 50 points og ti assists. Kun tre Warriors’ spillere har haft såden en statline. Udover Curry og Chamberlain er det Rick Barry.
Se Currys highlights fra kampen i videoen nedenunder:
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.









































































