I en overraskende udvikling har FC Barcelona sat kursen mod at opbygge en af de mest formidable trupper i europæisk basketball. Ifølge nyheder fra Marca og Basketnews ser klubben ud til at sikre sig to store navne for den kommende sæson: Mario Hezonja fra rivalerne Real Madrid og Kevin Punter fra Partizan Beograd.
Mario Hezonjas potentielle skifte fra Real Madrid til Barcelona har allerede sendt chokbølger gennem basketballverdenen. For Real Madrid-fans er dette skifte intet mindre end en forræderi, da overgangen mellem de to bitre rivaler sjældent ses og anses som tabu i sportens verden. Hezonja, der tidligere har spillet i NBA for hold som Orlando Magic og New York Knicks, har etableret sig som en stærk spiller i den spanske liga og EuroLeague.
Blot to dage før nyheden om hans skifte til Barcelona, udtalte Hezonja, efter Real Madrids mesterskabssejr, at han kunne se sig selv spille for klubben i mange år fremover. Denne udtalelse gør hans beslutning om at skifte til rivalerne endnu mere chokerende og har intensiveret Real Madrid-fansenes vrede.
Barcelona-fans kan se frem til en spændende sæson, hvor deres hold ikke kun vil konkurrere om de nationale titler men også sigter mod at hævde sig som Europas bedste.
Barcelona vandt senest EuroLeague i 2010.
Læser dagligt til finansøkonom, men har en stor kærlighed for basketball 🏀 I min fritid er jeg ansat som skribent for Fullcourt hvor jeg primært dækker europæisk basket.