fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Wembanyama var uhyggeligt god på halloween-aften

Det franske stortalents kostume var skræmmende godt, det samme var hans præstation på banen, der igen skrev sig ind i NBA-historien.

Foto: fiba.basketball

Det blev lidt af et mareridt for fansene i Delta Center i Utah, da San Antonio Spurs slog Utah Jazz med 106-88 på halloween-aften.

Kampens hovedperson og utahs bøddel blev det franske stortalent Victor Wembanyama. Wembanyama var nemlig i hopla både indenfor og udenfor banen.

Den 2 meter og 24 centimeter høje spiller mødte op til kampen udklædt som ‘No-Face‘ fra filmen ‘Chihiro og Heksene’. Et uhyggeligt kostume, der blev efterfulgt af en uhyggeligt velspillet kamp. Wembanyamas kostume kan ses herunder.

Wembanyamas præstation er historisk

Den unge centerspiller leverede 25 point, ni rebounds, syv assists, fem steals og fem blocks. Præstationen udgjorde således endnu en 5×5-kamp og ledte San Antonio til sejren.

En 5×5-kamp betyder, at en spiller leverer minimum fem point, rebounds, assists, steals og blocks.

En sådan statistik er uhyre sjælden og er faktisk kun blevet præsteret 22 gange i NBA-historien.

Heraf står Hakeem Olajuwon for seks af disse kampe, Andrei Kirilenko for tre, og nu er franskmanden altså blevet den tredje spiller i historien til at levere en sådan statistik mere end én gang.

Wembanyama spillede nemlig også en lignende kamp i sidste sæson og har derfor nu formået at præstere to 5×5-kampe.

Sløj start på sæsonen for Wembanyama

Trods sejren og den imponerende statistik var Wembanyama ikke synderligt imponeret over sin egen præstation.

Efter kampen sagde han: “Det viser mig, at jeg skal have mine standarder op, når jeg ikke laver 5×5-kampe, fordi jeg er i stand til at hjælpe mit hold på alle disse områder. Det burde være en regelmæssig ting.”

Det skriver ESPN.

Wembanyama har da også haft en lidt sløj start på sin anden sæson i verdens bedste basketball-liga.

Centerspilleren snitter indtil videre 18,6 point, 10,6 rebounds, 3,2 assists, ét steal og 3,2 blocks. På alle parametre, med undtagelse af rebounds, er det mindre end, hvad han snittede i sin første sæson i NBA. Samtidig er Wembanyamas skudprocenter også faldet.

Den halvsløje start på sæsonen viste sig for alvor i San Antonio Spurs sidste kamp. Her leverede Wembanyama kun seks point imod hans ærkerival fra sidste år, Chet Holmgren.

Den sløje start på sæsonen blev der for alvor rettet op på i går nat. Derfor bliver det nu interessant at følge med i, om den vilde præstation på halloween-aften vil skabe momentum og blive et vendepunkt for Wembanyamas sæson.

Wembanyama og San Antonio Spurs spiller næste gang natten til søndag, hvor de tager imod Minnesota Timberwolves hjemme i Texas.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Bakken Bears

Denver Nuggets indleder deres NBA Summer League-turnering den 10. juli, og det bliver med Bakken Bears´ Terrence Hargrove Jr på holdet.

NBA

Efter et årti med NBA på TV 2 SPORT slutter det denne sommer, da Warner Bros. Discovery har sikret sig rettighederne fra næste sæson...

Boston Celtics

Boston Celtics må undvære Jayson Tatum i en længere periode, da han har overrevet akillessenen, oplyser ESPN's Shams Charania.

Dallas Mavericks

I kølvandet på en sæson, hvor skader var et stort tema, har Dallas Mavericks fyret flere medlemmer af staben.

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.