En af tyrkiets bedste basketballspillere i de sidste 20 år, Hidayet Turkoglu, har her til aften offentliggjort, at han indstiller sin karriere. Allerede nu har tyrkeren dog fået et nyt job.
Efter næsten 20 år i gamet har Turkoglu sagt – Stop.
”Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at udleve min drøm om at spille i NBA” skrev Turkoglu i pressemeddelelsen.”Jeg kommer altid til at huske mine holdkammarater, trænere, staff members, og alle de fans, som gjorde min karriere så fantastisk, for mig selv og min familie”
Allerede i starten af denne sæson spekulerede man om, dette ville blive tyrkerens sidste sæson. Rygterne i baggrunden gik nemlig på at den han havde et ønske om at nå 1.000 kampe i NBA før han stoppede.
Men eftersom at der allerede er gået en måned af den indeværende NBA-sæson, og den 36-årige tyrkiske forward endnu ikke har fundet en klub i hverken NBA eller Europa, meldte han her til aften ud, at han officielt trækker sig fra basketball. Dermed nåede Turkoglu kun at spille 997 kampe i NBA.
I aften blev det samtidigt også kendt at Turkoglu, allerede har fået et tilbud fra det tyrkiske basketball forbund. Hvilken funktion han kommer til at indtage, er dog endnu ikke offentliggjort.
Femten lange år i NBA
Hedo optrådte i størstedelen af sin karriere i NBA hvor det i alt blev til 15 år. Da han i år 2000 blev draftet, som nummer 16 af Sacramento Kings, blev han samtidigt den første tyrkiske spiller i NBA’s historie. Og det allerdybeste spor efterlod han netop i både Sacramento Kings og frem for alt Orlando Magic.
I Sacramento fik tyrkeren nemlig mange gode år med Webber, Divac og Stojakovic, og blev i øvrigt kåret til årets NBA’s Sixth Man, i hans sophomore sæson, hvor han snittede 10.1 point og 4.5 rebounds pr. kamp. i Sacramento Kings blev han indtil 2003, hvorefter han skiftede til San Antonio Spurs.
I 2004 skiftede han, efter en knap så god sæson for Spurs, til Orlando Magic, hvor han havde sin absolut bedste sæsoner. Her huskes han frem for alt, for sine to fantastiske kampe med carreer-high 39 point i henholdsvis 2007 og 2008. Men selvfølgeligt også, for hans titel, som NBA’s Most Improved Player i samme sæson, hvor han snittede 19.5 point, 5.7 rebounds, og 5 assists pr. kamp. En sæson, hvor han startede i alle 82 kampe i grundspillet.
Sæsonen efter, i 2009, var tyrkeren en vigtig brik i Stan Van Gundy’s offensive-setup, med sit farlige langskud, og ikke mindst præcision og boldsikkerhed. Samme år hjalp Hedo Turkoglu nemlig Orlando med at nå NBA-finalen, for første gang siden 1995. Desværre tabte de serien i fem kampe til Los Angeles Lakers, og den tyrkiske legende nåede dermed aldrig at få en ring i verdens bedste liga.
Udover Kings, Magic og Spurs, nåede han også at spille for Toronto, Phoenix og Clippers i NBA. I Europa nåede han kun at spille fire sæsoner for Efes Pilsen (Anadolu Efes), hvor han hjalp holdet til at nå Final Four i år 2000.
Sammen med det tyrkiske landshold, har han desuden to sølvmedaljer ved EM i 2001, og ved VM i 2010, hvor han og Tyrkiet, tabte finalen på egen hjemmebane til USA. Turkoglu stoppede på landsholdet i 2014.
Foto: Flickr – Keith Allison
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































