fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Team FOG Næstved slutter ude af top fire efter nederlag til Bears

Team FOG Næstved blev holdet, som sluttede ude for top fire, og dermed bliver der ingen semifinale for Team FOG Næstved i denne sæson. De tabte opgøret til Bakken, som skulle vindes, hvis de skulle videre i turneringen.

Foto: Robert Piil

Team FOG Næstved skulle bruge en sejr over Bakken Bears, hvis de ikke skulle tidligt på sommerferie. Det så svært ud inden kampstart. Team FOG Næstved har nemlig ikke slået Bakken Bears siden 2018, så det var en svær opgave, der ventede dem.

Næstved kom godt fra start, men i kampens to sidste perioder blev Bakken Bears for stor en mundfuld. Bakken Bears vinder 65-77 over Team FOG Næstved, der nu er færdige for denne sæson.

Første periode var en jævnbyrdig affære. Begge hold fik godt gang i scoringerne. Bakken Bears bragte sig foran, men på intet tidspunkt i første periode var Bakken så meget foran, at Team FOG Næstved ikke kunne nå et comeback. Første periode sluttede 20-23 til Bakken Bears.

I anden periode fik Næstved lidt mere tur i den. Tilskuerne skabte en perfekt kulisse for Team FOG, så de kunne mærke opbakningen, som skulle bruges, hvis Næstved ville videre i semifinalen. Hjemmeholdet lavede 23 point i perioden, og holdte Bakken Bears på 15 point i anden periode. Det betød, at holdene gik til pause med en fem-pointsføring til Team FOG Næstved. Perioden sluttede 43-38 til Næstved

Bakken var bedst

Det var ikke det samme Næstved hold, som kom i tredje periode efter pausen. Bakken Bears fik lukket hullet op til Team FOG Næstved på det første minut af perioden. Med den start perioden tog Næstved træner, Andy Hipsher, en hurtig time-out. Men den lille pause var ikke nok til at stoppe bomstærke Bakken Bears. Med 27 point i perioden til Bakken Bears, og kun seks point til Team FOG Næstved, begyndte det at ligne, at Bakken Bears endte med sejren i aftens kamp. Inden sidste periode var stillingen 49-65 til Bakken Bears.

I fjerde periode skulle der et mindre mirakel til, hvis Team FOG Næstved skulle i semifinalen. Den sidste periode blev en speciel affære. Begge hold kom til nogle fine afslutninger, både inde ved ringen og fra distancen, men afslutningerne manglede lige det sidste, før de gik i. De mange brændte forsøg betød, at det blev en periode, som ikke kommer til at gå over i historien for perioden med flest scoringer. Team FOG lavede 16, og Bakken lavede 12 point. De fire point var ikke nok til at indhente Bakken. Kampen sluttede 65-77 til Bakken Bears. Nederlaget betød også, at Team FOG Næstved ikke skal spille semifinale i denne omgang.

Titlen som kampen topscorer skal deles mellem to spillere i hver deres lejr. Bubu Palo og Jarred Ogungbemi-Jackson sluttede nemlig begge med 16 point i kampen.

Nu kan Bakken begynde forberedelserne til semifinalerne, hvor det er Randers Cimbria, som skal forsøge at besejre de forsvarende mestre i en bedst-af-fem kampserie. Første kamp mellem de to er allerede på fredag klokken 18:30 i Vejlby Risskov Hallen.

 

 

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.