fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Svendborg Rabbits slap afsted med sejren i topopgør i Horsens

Horsens IC var vært for mandagens topopgør, hvor Svendborg Rabbits kom på besøg. På trods af, at Horsens flot fik sig kæmpet tilbage i kampen, vandt gæsterne opgøret med seks point, 75-81.

Foto: Tom Andreasen - Fotografi

Der var topopgør i Basketligaen mandag aften da Horsens IC tog i mod Svendborg Rabbits. Horsens havde op til dagens opgør været vældigt godt spillende, og vundet deres seneste otte kampe i Basketligaen.

Svendborg havde vundet deres seneste fire kampe i Basketligaen, men har dog haft to svære opgør mod Bakken Bears i både pokalturneringen og i ENBL, som er en europæisk turnering, der begge er endt i nederlag.

Lavtscorende start

Begge hold havde svært ved at få bolden i kurven fra start. Der skulle gå mere end to minutter før vi fik første point på tavlen. Der blev ikke scoret meget i første periode, og selv efter seks minutters spil stod der kun fem-fem. Efter første periode havde Rabbits lagt sig i front 13-14.

Svendborgs Tyrese Dada blev skadet i første periode da han landede dårligt ned på sin ankel og vred den om. Han kom ikke tilbage i kampen og sad med is og et løftet ben under resten af kampen. Meldingen var, at det lignede et alvorligt vrid. Indtil videre er der ikke nogen yderligere meldinger om, hvor længe han forventes at sidde ude.

Offensive rebounds

I anden periode fortsatte skudproblemerne for hjemmeholdet, mens Rabbits begyndte at ramme deres skud. Det gjorde, at de fik bygget en lille føring.

Horsens holdte sig dog inde i kampen ved hjælp af de mange offensive rebounds de fik hevet til sig. Udover de mange offensive rebounds, Rabbits lod Horsens komme til, spillede de noget rigtigt godt forsvar, og det var tydeligt, de havde en plan i forsvaret.

På trods af, at hjemmeholdet havde hevet hele 15 offensive rebounds til sig i første halvleg, var Rabbits i pausen foran med 11 point, 30-41.

Gæsterne fik udbygget føringen

I tredje periode fortsatte gæsterne deres flotte forsvarspil, og Horsens havde fortsat svært ved at score. Det samme havde Rabbits i starten af tredje periode, men så kom Dylan Van Eyck i gang. I de sidste tre minutter af perioden lavede han nogle rigtigt flotte scoringer, og var med til at udbygge føringen.

Horsens fik kun scoret 12 point i perioden. I de første minutter af perioden holdte de fint fast i Rabbits, men gæsterne sluttede perioden flot af, og på vej ind i fjerde periode havde de en føring på 16 point, 42-58.

Tæt på et flot comeback

Fra starten af fjerde periode så Horsens mere energiske ud, og de fik da også hurtigt skåret fire point af gæsternes føring. Svendborg svarede dog igen, og føringen var hurtigt oppe på 16 point igen. Det lignede ikke, at Horsens for alvor kunne komme tilbage i kampen.

Cirka halvvejs i perioden har Rabbits utroligt svært ved at ramme deres skud, og hjemmeholdet kan pludselig ramme deres. Med fire minutter tilbage af kampen, havde de fået føringen ned på ni point.

Horsens kom helt tilbage i kampen, og fik Rabbits’ føring helt ned på fire point. Med omkring et minut tilbage fik Horsens imidlertid smidt bolden væk, og gæsterne scorede et hurtigt layup i den anden ende, hvor der også blev fløjtet en fejl. Derudover, trak Horsens træner, Vedran Borovcanin sin anden tekniske fejl i kampen. Det gjorde, at Rabbits scorede fire point på få sekunder, og kampen virkede tabt for hjemmeholdet.

Selvom de kæmpede til sidste sekund, og ad flere omgange kom tæt på, endte gæsterne med at tage sejren i topopgøret. De vandt kampen med seks point, 75-81.

Bedst spillende

Dagens bedst spillende for hjemmeholdet var klart Gage Davis. Han sluttede kampen med 32 point, 16 rebounds og fire assists. Han var vigtigt for hjemmeholdets forsøg på et comeback, og ramte nogle store skud i fjerde periode.

For Rabbits var de bedst spillende Hameir Wright og Dylan van Eyck. De sluttede kampen med henholdsvis 22 og 18 point. Wright hev også 10 rebounds til sig, men van Eyck fik otte rebounds.

 

I næste opgør skal Horsens IC en tur til Arena Randers, hvor Randers Cimbria venter. Den kamp bliver spillet den 14. december klokken 19:15.

Svendborg Rabbits tager i næste kamp i mod BC Copenhagen. Den kamp spilles den 14. december kl. 19.

 

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Svendborg Rabbits er fortsat ubesejret i sæsonen, efter de lørdag slog Holbæk-Stenhus på hjemmebane.

Basketligaen

En stor fjerde periode af Svendborg Rabbits sikrede dem en hjemmebanesejr på 76-74 mod Randers Cimbria.

Basketligaen

Svendborg Rabbits kom godt fra land i den nye sæson i Basketligaen med en flot udebanesejr på 64-93 over BMS Herlev.

Bakken Bears

Horsens IC fik en drømmestart på den nye sæson, da ærkerivalerne Bakken Bears blev slået på imponerede vis med 72-90.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har skrevet under med den amerikanske college-spiller Malik Miller.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har hentet 26-årige Olamide Pedersen til klubben. Den danske forward kommer til klubben fra et ophold i Tyskland.