fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Optakt til NBA-finalerne: Denver Nuggets – Miami Heat

NBA-finalerne venter lige rundt om hjørnet, og vi ser derfor frem til et episk opgør mellem Denver Nuggets og Miami Heat.

Foto: fiba.com

Følgende udgivelse er et udtryk for skribentens egen holdning og skal ikke forstås som en nyhedsartikel.

Natten til fredag bliver det største show i basketball skudt i gang.

Det er tid til NBA-finalerne 2023, hvor Denver Nuggets fra West tørner sammen med Miami Heat fra East.

Denver Nuggets, som er anført af deres superstjerne center Nikola Jokic, har set stærke ud hele sæsonen. Derfor har de spillet sig til den første finale-optræden i holdets historie.

Miami Heat har haft en noget mere ukonventionel vej hertil. De var blot en kamp fra slet ikke at komme med i slutspillet, men har fra en ottendeplads slået flere stærke modstandere ud og vandt senest i en kamp syv mod Boston Celtics.

Det vil altså også være Denver Nuggets, der har hjemmebanefordelen på grund af deres bedre record i grundspillet.

Her kigger vi på nogle af de mest afgørende elementer i en række finalekampe, der kan forventes at bringe oceaner af underholdning.

Første kamp spilles i nat (natten til fredag) klokken 2:30 dansk tid på Denver Nuggets hjemmebane.

En usandsynlig stjerneduel: Jokic vs Butler

Det kan godt være, at de ikke kommer til at stå direkte over for hinanden i hver boldbesiddelse. Alligevel bliver finaleserier ofte afgjort af de største stjerner.

Selvom begge hold har fået store præstationer fra en bred vifte af spillere, så er der ingen tvivl om, hvem stjernerne er.

Jimmy Butler for Miami Heat. Nikola Jokic for Denver Nuggets.

Og det er ikke det mest traditionelle match up mellem to stjerner i NBA. De har nemlig det tilfældes, at de var enormt undervurderet som unge spillere.

Begge blev taget sent i draften. Butler som nummer 30. Jokic som nummer 41.

Det er derfor både imponerende og inspirerende, at det er de to, der står i front for hver deres hold.

Butler har igen i år vist os alle, at han er utrættelig, ustoppelig og drabelig i de største øjeblikke. Tidligere i slutspillet scorede han 56 point på vejen til at smide forhåndsfavoritterne fra Milwaukee Bucks på tidlig sommerferie.

Han kommer til at være svær at kontrollere for Nuggets, da de ikke har nogen oplagt mand til dække ham. Det vil sandsynligvis være Aaron Gordon, der får opgaven som udgangspunkt. Her skal Gordon vise sit defensive potentiale og forhindre Butler i at splitte Nuggets fuldstændig fra hinanden.

Til gengæld har Denver Nuggets en klinisk offensiv, som næsten ingen hold har kunne løse i denne sæson. Og det er selvfølgelig på grund af et tårnhøjt, bomstærkt, serbisk basketballgeni, kaldet Nikola Jokic.

Miami Heat har ingen, der kan stoppe Jokic, fordi det er der ingen hold, der har. Det vil være Bam Adebayo, der får opgaven, og det vil have stor betydning, om han kan minimere skaden mest muligt.

Jokic har muligheden for at fastslå, at han er den bedste spiller i NBA lige nu, fordi det har han indtil videre bevist i årets slutspil.

De store x-faktorer

Jamal Murray viste, at han på alle måder er tilbage mod Los Angeles Lakers. I de fire kampe snittede han 32.5 point med de utrolige skudprocenter 53/41/95.

Hvis Murray fortsætter det niveau, er der ikke meget, der taler for Miami Heats muligheder. Det er dog også usandsynligt, at canadieren vil kunne fastholde så høj en standard. Om ikke andet kommer hans præstationer til at være afgørende.

På den anden side har Miami Heat haft dette års slutspils måske største overraskelse. Caleb Martin var fuldstændig flyvende imod Boston Celtics og en af de største grunde til, at de vandt serien.

Også Gabe Vincent har præsteret på et overraskende højt niveau. Hvis Heat kan blive ved med at hive disse magiske spillere ud af hatten, og hvis spillere som Martin og Vincent kan holde liv i ilden, så vil det betydeligt forstærke deres muligheder.

En anden imponerende del af Heats vej til finalen er, at de faktisk har manglet en nøglespiller. Tyler Herro har været ude med skade, men han forventes at være tilbage til den tredje kamp. Hans offensive kunnen kan bringe en vigtig dimension til Heats spil, afhængigt af hvor god fysisk form han er i.

Man bliver selvfølgelig også nødt til at nævne profiler som Bam Adebayo fra Heat og Michael Porter Jr. fra Nuggets. Bam Adebayo skal forsøge at presse Jokic defensivt, få ham til at fejle og køre ham træt. Michael Porter Jr. kan potentielt være en flammekaster fra bag 3-pointslinjen, og den trussel vil være vigtig at have for Nuggets.

Hjernerne bag: Erik Spoelstra mod Michael Malone

Kampene spilles og afgøres af spillerne på banen. Ingen tvivl om det. Men det er også en serie, der kan blive til et skakspil mellem to profilerede trænere.

Både Michael Malone og Erik Spoelstra har været med deres hold længe og kender efterhånden hvert eneste kort, de har at spille med.

Erik Spoelstra har efterhånden etableret sig selv som den bedste træner i ligaen på nuværende tidspunkt. Den måde, han får det maksimale ud af spillere, der ikke har lykkedes andre steder, eller som blev taget sent i draften, har været fantastisk at følge.

Spoelstras imponerende defensive strategier bliver interessant at se, når det skal op imod den fantastiske offensiv fra Denver Nuggets.

Heat har haft stor succes med at spille zoneforsvar mod eksempelvis Boston Celtics. Her var de oppe imod stjernespillere som Jayson Tatum og Jaylen Brown, der ikke er kendte for deres overblik og spilfordeling. Det har blandt andet været med til at skaffe Jimmy Butler 35 steals i årets slutspil indtil videre (ti flere end nummer to).

Det er ikke sikkert, at man vil kunne bringe den samme strategi til et Denver Nuggets-hold, som har skarpskytter, der omringer Nikola Jokic. Jokic er sammen med Michael Malone lykkedes med at løse nærmest hvilket som helst forsvar, og det kan være farligt at prøve zoneforsvaret mod dem.

Uanset hvad vil Erik Spoelstra nok finde en af de bedst muligt løsninger til at dæmme op for Nuggets’ angreb, og det kommer til at betyde utroligt meget for Nuggets’ succes.

Man vil nok også se en hel del svar og modsvar undervejs i serien fra begge trænere.

Hvem vinder?

På papiret ligger serien helt klart til Denver Nuggets’ fordel.

De har nok verdens bedste spiller lige nu. De har hjemmebanefordelen. De har kunne se et Miami Heat-mandskab, der har kørt sig trætte i syv kampe mod Boston Celtics, mens de færdiggjorde Los Angeles Lakers i fire. De har været suveræne i den her sæson, mens Heat har skulle tage en historisk mærkværdig vej til finalen.

Men den tvivl, man igen har til Miami Heats chancer, har været der gang på gang i denne sæson. Alligevel har de formået at gå imod alles forventninger igen og igen.

Selvom Jimmy Butler må være helt udkørt, skal han nok finde nogle reservebatterier frem. Erik Spoelstra skal nok komme med den ene curveball efter den anden. Der skal nok være en vanvidspræstation fra en helt uventet Heat-spiller.

Dog må man anerkende, at det denne gang er en lidt for stor mundfuld for Miami Heat. Det virker derfor som året, hvor Denver Nuggets og Nikola Jokic for første gang går hele vejen. Men det bliver nok ikke nemt.

Nuggets vinder 4-3

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Analyser

Nuggets-guarden sikrer sig 208 millioner dollars over fire sæsoner, men beslutningen kan have fatale konsekvenser for dybden på holdet.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

NBA

Efter to serier skulle ud i syv kampe og spillets store stjerner er tørnet sammen, har vi nu fundet de sidste fire hold, der...

NBA

Den sprudlende unge Minnesota Timberwolves-stjerne Anthony Edwards har taget sit spil til nye højder i årets slutspil. For holdkammerat Mike Conley minder han derfor...

NBA

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

NBA har denne sæson sat nye krav for at vinde ligaens sæsonpriser, og flere spillere kan derfor se frem til tab af både prestige...