fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Nuggets oppe 2-0 mod Lakers efter vildt comeback og buzzer-beater

Los Angeles Lakers var foran med op til 20 point i tredje periode af kamp 2 mod Denver Nuggets. Alligevel formåede de forsvarende mestre at komme tilbage og vinde, efter Jamal Murray ramte det afgørende skud i sidste sekund.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

Foran med 20 point i tredje periode.

Det plejer normalt at være en kamp, som et erfarent hold som Los Angeles Lakers ville kunne skrive et stort fedt “W” ud fra. Men lige præcis mod Denver Nuggets har det sjældent været tilfældet i de seneste år.

Nikola Jokic og co. formåede at gnave sig tilbage ind i kamp 2 af slutspillets første runde. Her havde Nuggets vundet den første kamp, og det ville være en betydelig game-changer, hvis Lakers kunne gøre det til 1-1 i “The Mile-High City”.

Men sidste boldbesiddelse endte alligevel hos Nuggets’ Jamal Murray med stillingen 99-99. Her driblede han ind mod Lakers’ Anthony Davis, hvor han så hoppede et stort skridt tilbage og skød den henover den udstrakte arm fra Davis. Buzzeren lød netop som bolden passerede igennem ringen, og hele Denver eksploderede i jubel.

101-99 og de forsvarende NBA-mestre fra Denver er godt på vej mod sejr i første runde mod Lakers. Murray, der endte kampen med 20 point, fik ansvaret for sidste skud. Men det var naturligvis superstjernen Nikola Jokic, der bar det tungeste læs igennem hele kampen.

Serberen endte med den vanvittige stat-line: 27 point, 20 rebounds og 10 assists. Det er fjerde gang, at Jokic leverer en 25/20/10-kamp i slutspillet. Det er dobbelt så mange som Wilt Chamberlains to – han er spilleren med næstflest af sådan kampe. Ingen anden har mere end en.

Det blev på den måde et smertefuldt nederlag for Lakers, der så ud til at være godt på vej mod en udligning i serien. Det var på trods af gode kampe fra deres stjernespillere. Lebron James leverede 26 point, 8 rebounds og 12 assists. Anthony Davis havde 32 point og 11 rebounds. D’Angelo Russell bød tilmed ind med 23 point.

Nu tager holdene til Los Angeles, hvor Lakers skal forsøge at komme tilbage fra et horribelt nederlag. Kamp 3 spilles natten til fredag klokken 4:00 dansk tid.

(Se herunder Jamal Murrays vilde buzzer-beater)

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

Brooklyn Nets

Denver Nuggets-starterne Aaron Gordon og Christian Braun vendte søndag tilbage til det skadesplagede mandskab i udeopgøret mod Brooklyn Nets. Deres comeback var dog ikke...

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

LA Lakers

Den 40-årige Lakers-stjerne slutter sæsonen med et gennemsnit på 24,4 point – og bryder dermed ligaens længste scoringsstime nogensinde.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Mavericks kan blive nødt til at lade sig taberdømme på forhånd til nattens opgør mod Grizzlies på grund af for mange skader.