fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Luka Doncic spolerede Wembanyama-debut

Victor Wembanyama fik sin endelige NBA-debut for San Antonio Spurs, men en magtdemonstration fra Luka Doncic sendte sejren til de besøgende Dallas Mavericks.

Foto: fiba.basketball

Victor Wembanyamas debut var den helt store historie før kampen mellem San Antonio Spurs og Dallas Mavericks natten til torsdag. Hans præstationer i årets pre-season havde bestemt ikke dæmpet på den allerede store hype omkring hans talent.

Alligevel var det en lidt mere rutineret europæisk stjernespiller, der tog overskrifterne i kampen.

Mavericks’ Luka Doncic fik en forrygende start på sæsonen, da han leverede 33 point, 13 rebounds og ti assists. Det var nok til at bringe sejren i hus for gæsterne, som besejrede Spurs 126-119.

Den 19-årige franske Wembanyamas første kamp blev desværre præget af fejlproblemer, der holdt ham fra banen i store dele. Det blev derfor kun til 23 minutter for førstevalget i 2023-draften.

Her bragte han så til gengæld en hæderlig præstation med 15 point, fem rebounds, to assists, to steals og ét block. Det var desuden en effektiv aften fra gulvet, hvor han ramte seks ud af sine ni skud (3/5 fra bag 3-pointslinjen).

I den anden ende fik Doncic også hjælp fra sit sidekick Kyrie Irving, der bidrog med 22 point.

En anden debutant i Mavericks’ rookie Dereck Lively II imponerede i den grad også, da han fik en uhyre effektiv double-double. Den blot 19-årige center viste lovende takter med 16 point og ti rebounds. Her ramte han syv ud af sine otte forsøg fra gulvet.

Det blev altså Mavericks, der vandt nattens Texas-duel, hvilket jo også var det forventet resultat. Doncic mindede os alle om, at han stadigvæk er en af spillets absolut bedste offensive spillere.

Hans største højdepunkt var med 30 sekunder tilbage af den ellers tætte kamp, hvor han lukkede opgøret med en fremragende step-back treer.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

I kølvandet på en sæson, hvor skader var et stort tema, har Dallas Mavericks fyret flere medlemmer af staben.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Mavericks kan blive nødt til at lade sig taberdømme på forhånd til nattens opgør mod Grizzlies på grund af for mange skader.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks-cheftræner Jason KIdd afviser, at der er en sammenhæng mellem Kyrie Irvings skade og hans arbejdsbyrde det seneste stykke tid.

Dallas Mavericks

Ifølge ESPN´s Shams Charania har Anthony Davis måske spillet sin sidste kamp i indeværende sæson.