Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Golden State Warriors

Golden State Warriors forsvarer hjemmebanen

Golden State Warriors forsvarede hjemmebanen i første kamp, da de natten til onsdag vandt 116-94 over Portland Trail Blazers. Uden deres superstjerne Kevin Durant tog Steph Curry teten og scorede 36 point, der førte hans mandskab til en føring på 1-0 i serien.

Foto: Keith Allison - flickr

Golden State Warriors beviste igen, at de kan vinde slutspilskampe uden deres stjerne Kevin Durant, der før hans skade mod Houston snittede 35 point i slutspillet. To gange tidligere MVP Stephen Curry tog formen med fra anden halveg af kamp seks mod Houston Rockets, da han ramte ni 3’ere og endte på 36 point. Curry fik hjælp af Portlands forsvar, der ikke fik lukket ud på den varme skytte, der skød 9-15 fra 3’eren i kampen. Curry var ikke alene om sejren, da de to andre bærende kræfter på 2014-15 sæsonens mesterskabshold, Klay Thompson og Draymond Green, også havde gode kampe. Thompson scorede 26 point med tre steals og to blocks, imens Green statuerede hans vigtighed i begge og endte med 12 point, ti rebounds, fem assists, tre blocks og to steals.

Allstar Damian Lillard scorede 19 point og skød 33% fra gulvet i hans egen baghave. Lillard voksede nemlig op få minutter fra Oracle Arena. Det var dog ikke nok til at stjæle en kamp på udebane, da Lillard og hans trofaste medstjerne, CJ McCollum, tilsammen blot scorede 36 point. De snitter tilsammen 54 point i årets slutspil og har været altafgørende for Portlands angreb i de to forgangene serier. Alt skylden kan dog ikke tilskrives de to stjerner, da holdet blot skød 36% fra gulvet og smed 21 bolde væk i løbet af kampen. Rodney Hood, der udgik med en skade i kamp syv mod Denver, var tilbage i aktion og bidrog med 17 point.

“Vi bliver nødt til at spille bedre, især offensivt, men vi skal være bedre i begge ender”

lød det fra Portlands Cheftræner, Terry Stots, der hurtigt rettede fokus mod den næste kamp, der spilles natten til fredag klokken 03 dansk tid. Igen i Oracle Arena.

Kevin Durant er stadigvæk tvivlsom til næste kamp, men vil blive evalueret på kampdag.

https://www.youtube.com/watch?v=IlQ53DIh8G0

Skrevet af

Bosat i Århus og redaktør på NBA. Har en stor kærlighed til Los Angeles Lakers.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets

Internationalt

Søndag blev den sidste serie færdigspillet i 1. runde af NBA-slutspillet. Se hvilke otte hold der er tilbage i slutspillet lige her.

Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks-stjernen Damian Lillard rev søndag akillessenen i sin venstre fod over og skal opereres. Nu venter en længere skadespause for Lillard.

NBA

Kevin Durant pådrog sig søndag en ankelskade i opgøret mod Houston Rockets, men Durant lader til at have undgået en alvorlig skade.