Houston Rockets henter en tidligere All Star.
Fred VanVleet var en af de mest eftertragtede guards frem til årets free agency åbnede, og det ser nu ud til, at han har fundet sig et nyt hjem.
Han har fået en stor kontrakt med Houston Rockets på tre år, hvor han kommer til at tjene 130 millioner dollars (887 millioner kroner). Det skriver ESPN’s Adrian Wojnarowski.
29-årige VanVleet blev All Star for første gang i 2021/22-sæsonen. Han gik lidt ned i effektivitet sidste sæson, men hans offensive talent gjorde ham stadig til en eftertragtet point guard.
Nu skal han for første gang prøve kræfter et andet sted end hos Toronto Raptors. I Houston Rockets kommer han til et hold, der stadigvæk er i gang med at udvikle deres unge talenter.
Efter kontrakten retweetede han selv en gammel tweet, hvor han dengang skrev: “Bet on yourself”.
Igen har det lykkedes VanVleet at få en stor kontrakt i verdens bedste basketballliga.
Free agent G Fred VanVleet has agreed on a three-year, $130 million contract with the Houston Rockets, @KlutchSports CEO Rich Paul and agent Erika Ruiz tell ESPN. Rockets land ex-Raptors All-Star in his prime at 29 years old. pic.twitter.com/B6WwPmLYq1
— Adrian Wojnarowski (@wojespn) July 1, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.