Fredag eftermiddag debuterede den 16-årige dansker Frederik Drejer Erichsen i Adidas Next Generation Tournament, også kendt som ungdommens EuroLeague. Den kamp kan du læse om her:
Lørdag morgen og lørdag aften var han og holdkammaraterne igen i aktion ved den prestigefyldte ungdomsturnering, der er en turnering for de bedste U18-hold i Europa, hvor særligt aftenskampen bød på dansk opvisning.
Den tidlige kamp blev ikke nogen succes, hvor det både blev til et nederlag til Zalgiris fra Litauen, hvor Frederik Drejer Erichsen scorede tre point. Men aftenens kamp blev derimod en kæmpe succes for det danske stortalent.
I aftenkampen, hvor det tyske storhold Bayern Münchens ungdomshold ventede, bød Frederik Drejer Erichsen den tyske gigant op til dans – en dans som danskeren og holdkammaraterne kom bedst ud af.
Kampen endte med en storsejr på 87-71 til Frederik Drejer Erichsen og kompagni, og det topscorertitlen endte hos den talentfulde dansker.
Den 205 cm høje dansker scorede 16 point, og han skød glimrende procenter fra gulvet, og han var særligt skarp bag straffekastlinjen, hvor han ramte syv af sine otte forsøg. Han krydrede sit statline med at uddele tre assists og tage tre rebounds.
Det bliver dog ikke til en finaleplads for Frederik Drejer Erichsen og resten af holdet, da nederlaget til Zalgiris betyder, at det litauske hold booker finalepladsen. De skal dog i stedet spille kampen om tredjepladsen i turneringen søndag, hvor et andet tysk storhold u18-hold venter, nemlig ALBA Berlin.
U18 NGT Munich routs @FCBB_Jugend!
Munich ANGT Highlights…#AdidasNGT pic.twitter.com/PjTgHprRVg
— Turkish Airlines EuroLeague (@EuroLeague) January 21, 2023
Her kan højdepunkter fra kampen ses, hvor danske Frederik Drejer Erichsen altså endte som topscorer.
Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.