fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Currys vilde streak slutter – Warriors sikrer sig matchbold

Golden State Warriors tog et vigtigt stik i finaleserien mod Boston Celtics, da de forsvarede hjemmebanen og tog en føring på 3-2. Stephen Curry havde en sløj aften, hvor han ikke ramte en eneste 3’er for første gang i 132 slutspilskampe.

Foto: Parkes Ousley - Flickr

Trods en dårlig præstation fra Stephen Curry sikrede Golden State Warriors sig i nat to matchbolde i finaleserien mod Boston Celtics. De vandt nattens kamp 5 på hjemmebane i Chase Center med 104-94.

Det var første gang i 132(!) slutspilskampe, at Curry ikke ramte en 3’er. Han brændte alle sine ni forsøg i opgøret og sluttede kampen med 16 point. Generelt havde Warriors problemer fra distancen, og de ramte blot 22% af deres forsøg fra 3’eren.

Mere udslagsgivende for resultatet blev det i stedet, at Warriors passede væsentligt bedre på bolden end udeholdet. Celtics sluttede kampen med 18 turnovers mod Warriors’ seks.

En af kampens store oplevelser var Andrew Wiggins, der scorede hele 26 point og greb 12 rebounds. Samtidig leverede han kampen igennem solidt forsvar på Celtics’ stærke forwards.

Dubs med drømmestart

Warriors kom ud af starthullerne med fuld fart, og deres forsvar maste Celtics’ i første quarter. Efter ti minutters effektiv spilletid stod der blot 8 sølle point ud for Boston på scoreboardet mod Warriors’ 24.

Draymond Green var en stor facilitator fra hjemmeholdets energi, angreb og forsvar. Han fik taget til at lette i Chase Center i kampens spæde start.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Hen i mod slutningen af første quarter fik Celtics sat en prop i Warriors’ rødglødende start, og de fik forspringet ned på 11 point, da buzzeren lød for sidste gang i første quarter.

Forspringet stagnerede på de cirka ti point i hele andet quarter, og Warriors gik til pause med en føring på 51-39.

Andrew Wiggins var en af første halvlegs store oplevelser, da han scorede 16 point i halvlegen, hvilket er flest på en halvleg i en slutspilskamp af den canadiske forward.

Celtics kom flyvende ud fra pausen

I tredje quarter, der normalt tilhører Golden State Warriors, skulle celtics blot bruge halvandet minut på at barbere ti point af forspringet og gøre denne afgørende kamp 5 helt tæt igen. Jayson Tatum kom ud med tre 3’ere, og han ledte vejen for gæsterne. Han blev kampens topscorer med 27 point.

Til gengæld fortsatte Warriors’ problemer fra distancen, og de ramte blot tre af deres første 25(!) forsøg fra bag 3-pointslinjen. Det var en stor del af, at Celtics tog føringen for første gang i opgøret ved stillingen 58-55 efter blot fem minutter af anden halvleg.

Efter et lille run til at lukke tredje quarter var der maksimal spænding inden fjerde med stillingen 75-74 i Warriors’ favør. Jordan Poole lukkede perioden med en vild buzzer-beater.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Modløse Celtics med ryggen mod muren

Selvom det på papiret var en tæt kamp gennem det meste af fjerde quarter, lignede Celtics et hold, der ikke kunne hamle op med hjemmeholdet.

Kamp 6 skal spilles i Boston natten til fredag klokken 03:00 dansk tid. Celtics har ryggen mod muren, da stillingen er 3-2 til Warriors, og Golden State har derfor to matchbolde til at sikre sig dette års NBA-mesterskab.

Jeg er NBA-redaktør her på siden og læser til dagligt til journalist på dmjx. Jeg følger NBA tæt, hvor min kærlighed bliver kastet ekstra meget efter New York Knicks.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

NBA

Efter at sæsonens favorit blev skadet, er MVP-ræset nu igen åbent. Med en tredjedel af sæsonen tilbage er der også rigeligt tid til at...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...