Kampen om bronzemedaljen stod mellem BK Amager og BMS Herlev. Det blev en hård kamp, hvor der var massere spænding i opgøret. Kampen blev en tæt affære i store dele af kampen, men det lykkedes BMS Herlev at stikke af fra BK Amager. BMS Herlev kunne fejre en sejr på 51-64, og de sikrede sig dermed bronzemedaljen i pokalturneringen.
BK Amager klar fra start
Fra begyndelse af kampen var det holdet, der normalt spiller i Amagerhallen, som kom bedst fra start. BK Amager var konsekvente i begge ender. I defensiven lukkede de godt ned for BMS Herlev, som måtte nøjes med forhastede eller ingen afslutninger.
I offensiven var det BK Amagers Rikke Fabricius, som var dominerede i starten af perioden. BMS havde svært ved at få lukket hende ned, hvilket resulterede i en flot føring hurtigt i perioden. Efter en scoring fra BMS Herlevs Anastasia Warren kom BMS Herlev med i kampen igen. De fik hentet lidt ind på BK Amager, men de hvidklædte forsatte deres flotte spil i sidste del af perioden.
Den flotte Amager-start resulterede i en føring på 17-12 efter første periode.
Momentumbytte
I anden periode var det BMS Herlev, som kom bedst fra land. De havde fundet den energi, der skulle til for at indhente BK Amager, hvilket de gjorde hurtigt i perioden.
Begge mandskaber havde nogle flotte defensive aktioner i perioden, men BK Amager havde det lidt svære med scoringerne, end BMS havde. De kunne ikke få gang i scoringerne, så BMS Herlev fortsatte deres flotte start og kom foran.
Det blev et vild and-one spil fra Anna Seilund, som fik BK Amager i gang igen. Kampen blev lige igen, og holdene byttede føringer, men med nogle flotte BMS Herlev aktioner, kom de foran med fire point.
På trods af en flot Amager-slutning på perioden, så blev føring på fire point, da holdene gik til pause. Stilligen var 27-31 til BMS Herlev.
Lige i hælene
I tredje periode skulle holdene lige i gang igen efter pausen. Starten af perioden blev en langsommere en af slagsen med få scoringer. Det var BMS Herlev, der først blev varme i perioden, så de kunne udbygge på deres føring fra kampens to første perioder.
Selvom BMS kom bedst fra start, så kunne de ikke stikke af fra BK Amager. De blev ved med at være i hælene af BMS Herlev. Det var hver gang BMS kom lidt foran, så lykkedes det BK Amager at hente dem hver gang. Det kampbillede var der igennem hele tredje periode. Men i periodens døende minutter, kunne BMS Herlev holde på deres føring. Stillingen inden kampens sidste periode var 39-46 til BMS Herlev.
Medaljen blev sikret
BMS Herlev fortsatte deres flotte spil, da holdene kom på banen til kampens sidste periode. Herlevs Emilie Gudmand var varm fra periodens begyndelse og fik hurtigt skudt deres føring op på 14 point med syv minutter tilbage af kampen.
BK Amager var dog ikke indstillet på at give op, selvom de var bagud med 14 point. De blev ved med at presse Herlev. De betalte sig, for de fik lukket hullet en smule op de blåklædte.
Amager havde flotte defensive aktioner i slutningen af kampen, som gav dem noget momentum til sidst. Efter et stop i defensiven, fik Amagers Astrid Bonde-Poulsen et åbent skud fra distancen, som hun ramte og tvang BMS Herlev til at tage en time-out.
Med to minutter tilbage var stilligen 48-56 til BMS Herlev. Den føring tilføjede Ellen Iversen to point mere til, så BK Amagers chancen for et sent comeback blev mindre og mindre.
I kampens sidste minut var der ingen slinger i valsen fra BMS Herlev, som vandt kampen med 51-64, og kan kalde sig bronzevindere i dette års udgave af Danmarks Basketball Forbunds pokalturnering.
Kamp om titlen som topscorer
Der var en del spillere, der bød sig til i toppen af topscorerlisten. BK Amagers Anna Seilund sluttede med 14 point, BMS Herlevs Anastasia Warren havde 18 point, da kampen var slut. Men topscoreren blev Rikke Fabricius med 19 point i kampen.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.