Minimum to kampe resterer for San Antonio Spurs til dette års NBA Summer League, men det bliver uden førstevalget i årets NBA draft, Victor Wembanyama.
Ifølge den amerikanske journalist Mike Finger fra San Antonio Express har planen hele tiden været, at Wembanyama blot skulle spille to kampe til NBA Summer League for lige at snuse til NBA.
Det har han nu gjort, og derfor kan han gå på sommerferie og rette blikket mod hans debutsæson i NBA.
Der skulle altså ikke være tale om en skade som årsag for Wembanyama´s exit, hvilket omvendt har været tilfældet med to af de øvrige topvalg Scoot Henderson og Amen Thompson.
Henderson er ikke endeligt meldt ude af Summer League, mens Thompson kan se frem til en skadespause på cirka fire uger,
Wembanyama har allerede meldt afbud til sommerens VM-slutrunde, så den lange franskmand kan nu fokusere på at restituere og forberede sig på den kommende sæson. Spurs starter på deres træningslejr i starten af oktober.
Victor Wembanyama leverede en småskuffende præstation i sin debut ved NBA Summer League, men i søndagens anden kamp imponerede han stort. Det kan du læse mere om her.
Can report Victor Wembanyama is now 100% finished with summer league, per the Spurs.
All along, two games was the plan. Spurs wanted him to get a taste of the NBA, and he got it. Team saw what it wanted to see, now giving him a break after a busy 12 months.
— Mike Finger (@mikefinger) July 10, 2023
Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)