Utah Jazz drømmer stort

De sidste fem års Western Conference vindere, Golden State Warriors, ligner et såret dyr. Som en løve på savannen har GSW været det altdominerende rovdyr i Western Conference, men ’The Claw’ (Kawhi Leonard) har i denne sæson skadet savannens konge.

Såret har svækket GSW’s dominans, og som en flok hyæner fornemmer resten af Western Conference, at løven kan udfordres på sin position som alfahan. Med fråde om munden har Utah Jazz indledt jagten på næste års NBA Finals, med blandt andet tilførelsen af Mike Conley og Bojan Bogdanovic.

Eksperterne er generelt positive overfor holdets fornyede kvalitet, og bliver nævnt i snakken som en (af de mange) mesterskabsaspirant. Men kan et hold uden en superstjerne bestemme deres egen skæbne, og hvad gør dem så meget bedre end sidste sæson, hvor det kun blev til en tur i første runde af playoffs?

Det perfekte match

Det var i lang tid en offentlig hemmelighed, at den 31-årige Mike Conley ville blive tradet denne sommer. Memphis Grizzlies havde ingen interesse i at beholde den aldrende point guard i yderlig to år, med en maks kontrakt som vil indbringe ham cirka $32,5 millioner i 2019-20 og cirka $34,5 millioner i 2020-21.

Men for Utah Jazz (som blev hans nye arbejdsgiver) kan det vise sig at være det hele værd. For selvom nutidens spillerlønninger skyder i vejret, må mindre markeder af og til betale lidt ekstra for kvalitet.

https://www.youtube.com/watch?v=M9ZYIgqlqKA

Kan Conley holde sig skadesfri, har Utah muligvis fundet en løsning på mange af deres tidligere problemer. I den regulære sæson var Utah det fjerde dårligste hold til at passe på bolden, og smed i gennemsnit 15 bolde væk per kamp.

Deres backcourt bestående af point guard, Ricky Rubio, og shooting guard, Donavan Mitchell, stod tilsammen for 5,4 turnovers per kamp, hvilket ikke er alarmerende. Det kræver derimod at der modsvarende bliver leveret på andre parametre.

Her har Rubio haft svært ved at udgøre en trussel i angrebet. Til trods for en mindre stigning i pointgennemsnittet de sidste par år i Jazz, har Rubio’s normale levebrød, point givende afleveringer, været på et lavpunkt i de sidste sæsoner. I hans seks sæsoner i Minnasota Timberwolves snittede han 8,45 asissts, hvorimod det kun er blevet til 5,7 assists i gennemsnit for Jazz de sidste to sæsoner, og endda med en højere USG% (Usage percentage).

Conleys evne til at passe på bolden, og samtidig levere assists og point, er en af hans spidskompetencer. Kigger man på de spillere som i sidste sæsons grundspil spillede mere end 50 kampe og havde en USG% på mere end 20, havde Conley den klart bedste ast/to med 3,45 per kamp (for hver bold han smed væk, leverede han tilsvarende 3,45 asissts).

I forsvarsenden vil Conley kun være en minimal tilbagegang, primært på grund af hans størrelse (185 centimenter og 79 kilogram). Det holdte ham dog ikke tilbage for at komme på et All Defensive Second Team i 2012-13 sæsonen, hvilket bevidner om en spiller der har evnerne til at forsvare på højeste niveau.

Utah har både fået en dygtig forsvarer, der kan dække begge guard-positioner, men også en spiller, der kan komplimentere deres stjerneskud Donovan Mitchell. Modsat Rubio, er Conley en større trussel bag trepointslinjen (37,5 procent for karrieren), og kan tilmed skabe sit eget skud fra trepointslinjen med en respektabel skudprocent.

I sidste sæson havde han i gennemsnit per kamp 3,4 pull ups (går fra dribling op i et skud) med en skudprocent på 33,9. Sammenlignes det med Rubio’s tilsvarende tal fra sidste sæson, begynder handlen at give mening. Rubio havde i gennemsnit én pull up per kamp, hvor det i 27,3 procent af tilfældene endte med en trepointsscoring.

Alt i alt er Conley en rutineret og stabil point guard, som i de sidste mange år har perfektioneret pick and roll-spillet sammen med hans mangeårige Grid and Grind-makker, Marc Gasol. I Utah kan Conley se frem til en pick and roll-dans med den franske center, Rudy Gobert, som i sidste sæson var blandt de bedste i rollen som den rullende spiller (4,5 point per kamp på 70,9 procent).

Samarbejdet kan meget vel medføre en stigning i produktionen fra Gobert, eftersom både Conley, og Utah som hold, praktisere pick and roll-spillet i stor stil.

Men det åbner også muligheder for de resterende spillere på banen.

Conley’s trussel fra trepointslinjen vil i størstedelen af tilfældene resultere i, at forsvarsspilleren er nødsaget til at gå over screeningen i et pick and roll-spil, for at undgå en forholdsvis åben 37,5 procent trepointskytte. I tilfælde hvor forsvaret går over screeningen åbner det muligheden for overtal, hvis ikke modstanderen bytter på screeningen, og derved kan Conley enten selv søge scoringsmuligheden, eller aflevere den ud til en forhåbentlig fri medspiller bag trepointslinjen (Bojan Bogdanovic – 38,9 procent, Joe Ingles – 40,8 procent eller Donovan Mitchell – 35,1 procent).

Den sidstnævnte spiller, Donovan Michell, kan endelig se frem til hjælp i angrebet.

Selvom trettende valget i 2017 draftet har taget NBA med storm og leveret højdepunkter som herunder, er Mitchell stadig ung og forholdsvis urutineret.

Presset på den unge guard er dog vokset i takt med hans høje niveau. Utah’s fokus på defensiven gennem de senere år, har begrænset dem i angrebet, hvor kun Mitchell er en rendyrket angrebspiller.

I den regulære sæson har defensiven været stærk nok til at vinde kampe for Jazz, men playoffs er et helt andet monster, og det har Mitchell lært på den hårde måde. Housten Rockets, som i de seneste to år har været endedestinationen for Jazz (begge efter en Gentlemans Sweep på 1-4), begrænsede den unge guards produktion væsentlig. Michell havde intet modsvar mod det forstørrede fokus på ham i angrebsenden, sammenlignet med den regulære sæson.

Det påvirkede især Mitchell’s skudprocenter.

(USG%: Usage percentage,  3P%: Trepointsprocent, TS%: True Shooting percentage, Ppg: Point per kamp)

Omtanke i Free Agency

Sommerens Free Agency har været et af de mere hektiske i NBA’s historie. Nogle hold stod klar til at modtage profiler, som viste sig at være Julies Randle og Bobby Portis (New York ”det sejler” Knicks), andre agerede i desperation efter de blev snydt at strategen, Kawhi leonard (Los Angeles ”vi har stadig Kuzma” Lakers), og i Utah udførte man i stilhed sin masterplan.

I Free Agency har de på nuværende tidspunkt hentet fire nye spillere.

• Bojan Bogdanovic: 4 år $73 millioner
• Ed Davis: 2 år $10 millioner
• Jeff Green: 1 år $2,56 millioner
• Emmanuel Mudiay: 1 år $1,73 millioner

Vigtigst af de fire er Bojan Bogdanovic, hvilket også afspejles i hans kontrakt. I sidste sæson var de primære startere, Rubio, Mitchell, Joe Ingles, Derrick Favors (tradet til New Orleans Pelicans) og Rudy Gobert.

Jae Crowder (tradet til Memphis Grizzlies) afløste ofte Derrick Favors for at få mere firepower bag trepointslinjen. Men både Crowder og Favors er spillere som skal sættes op i angrebet hvis det forventes at de skal være produktive. I Bogdanovic får Utah en mere helstøbt angrebspiller, som både kan skabe sit eget skud, og være en trussel fra trepointslinjen. I sidste sæson snittede han 18 point per kamp for Indiana Pacers, og var efter Victor Oladipos skade det primære angrebsvåben.

Uheldigvis for Bogdanovic (og mange andre spillere) skal man af og til forsvare egen kurv. En disciplin som han har forbedret i sin tid i Pacers, og har gjort ham til en nogenlunde forsvarsspiller. Bogdanovic bliver aldrig en elite forsvarsspiller, men det vil der heller ikke være behov for i Utah.

Med Gobert som årets defensive spiller i de seneste to sæsoner, og et gennemtestet forsvarssystem under den nuværende cheftræner, Quinn Snyder, kommer Bogdanovic til et hold hvor hans mangler i forsvaret oftest kan reddes af Gobert, eller af taktiske manøvrer fra Snyder. Fysikken (203 centimeter og 97 kilogram) er til at matche langt de fleste small forwards, benene kan bare ikke altid følge med de hurtigste.

https://www.youtube.com/watch?v=b78WV2StOkk

Et kig i krystalkuglen

Den klassiske tese om at forsvar vinder mesterskaber, har i de seneste sæsoner været udgangspunktet for Utah Jazz. Men forsvaret kan ikke stå alene i playoffs og det er Utah et godt eksempel på – for i sidste ende handler basketball om at score flere point end modstanderen.

En sådan erkendelse har Utah ledelsen formentlig accepteret, og på den baggrund ændret holdets udtryk mod en mere angrebsorienteret stil. Om det rækker til et mesterskab indenfor de næste to sæsoner, er ganske umuligt at spå om i nutidens NBA, men oddsene for succes går den rigtige vej.

Hvad endnu vigtigere er, har ledelsen ikke solgt Utah’s fremtid, men derimod handlet med en kalkuleret risiko. Stammen på holdet (Gobert, Mitchell og Conley) har alle kontraktudløb i sommeren 2021 (to sæsoner fra nu), samme sommer hvor de igen har deres eget første runde valg til rådighed.

Vi vil med alt sandsynlighed se Utah Jazz gå planken ud med deres nuværende plan. Derefter har de muligheden for at starte forfra med en ny gruppe spillere, hvor Mitchell og Gobert kan udgøre fundamentet (hvis de altså kan forlænge med dem).

Det økonomiske råderum til sæsonen 2021-22 vil være betragteligt hvis de ikke forlænger med Conley. Alt andet lige forventes det at ledelsen bruger størstedelen af pengene på at forlænge med deres unge stjerne, Mitchell, som på daværende tidspunkt vil være fyldt 25 år.

Utah Jazz har vist resten af ligaen, hvordan man med grundigt forarbejde og købmandskab, kan skabe et slagkraftigt hold til nutiden uden at pantsætte fremtiden. En holdning som synes at være på tilbagetog blandt topholdene, hvor draftpicks langt ude i fremtiden flittigt bliver handlet.

Og selvom trenden om at skabe et mesterskabshold omkring et par superstjerner kan vise sig at være det rigtige, må vi, almene NBA-fans, huske at værdsætte en ledelse som forstår at skabe et hold bygget på andet end stjernestøv.