Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Denver Nuggets

Timberwolves vs Nuggets: Slutspil eller sommerferie

Officielt starter slutspillet først på lørdag, men i år tager vi forskud på glæderne. Denver Nuggets og Minnesota Timberwolves mødes nemlig i nat til årets første ‘vind eller forsvind’-kamp.

I nat skal Denver Nuggets og Minnesota Timberwolves mødes i det, der bliver den sidste kamp i sæsonen for ét af holdene og starten på slutspillet for det andet.

Et kæmpe applaus skal lyde til tilrettelæggeren af dette års NBA-program, for at give os alle denne gave af en kamp. Fantastisk koncept. Det kunne vi godt gøre hver sæson.

En kamp 82. Vinderen tager det hele, og taberen får god tid til at forberede Summer League og et lod i lotteriet.

Jimmy (Has to) G Buckets

Jimmy Butler er tilbage, og det har været livsvigtigt for ulvenes sæson, der ellers var ved at krakelere.

Han pådrog sig en knæskade tilbage i februar, som holdt ham ude i flere måneder, hvor Timberwolves vandt små otte kampe og tabte ni. En periode, hvor man blandt andet tabte til aftenens modstander med fire point. En periode, hvor man faldt fra at have et 3.seed i West, til at befinde sig i en ‘alt eller intet’-situation i sæsonens sidste runde.

I de to første opgør vandt Minnesota. Først en kamp de kontrollerede, og derefter en i overtid. Begge kampe spillede Butler i. Det er faktisk en underdrivelse. Butler ball’ede. Han snittede 32 point, 4,5 assists, 3 rebounds, og brillerede med en skudprocent på 51,4% fra gulvet og 40% bag 3’eren.

Butler og hans komplette vinderattitude gik forrest og skaffede to sejre til Thibodeau’s mandskab, og det er præcis, hvad han skal gentage i aften.

Minnesota har vundet begge kampe (Okay, det var mod Lakers og Grizzlies, men et W er et W) siden han kom tilbage, men han har blot spillet 22 minutter i begge opgør.

Det er ikke nok mod et high-tempo Denver-hold, der over de seneste seks kampe har fået styr på deres forsvar, og er i gang med sæsonens længste winstreak.

For første gang i sæsonen er det acceptabelt, hvis Thibodeau spiller sin yndlings ‘rotation’. 48 minutter til Butler, KAT, Wiggins, Teague og 24 minutter hver til Bjelica og Gibson.

Momentum er i Denver

For Denver Nuggets har de seneste seks kampe været ‘vind eller forsvind’-kampe, og nu er vi så nået til den syvende og afgørende.

Nikola Jokic har i sandhed taget stjernerollen til sig, og har snittet 23 point, 13 rebounds og 8 assists i løbet af sejrsstimen, hvor det også er blevet til to triple-doubles for den store serber.

I en alder af blot 23 år er Jokic blevet en altafgørende frontfigur for det Mile-high-baseret klub, som generelt er et mandskab, der præges af unge spillere. Holdets anden stjerne Jamal Murray har vist sig at være utroligt koldblodig i løbet af sejrsstimen, og er så sandelig trådt i karakter. Blandt andet med et ubeskriveligt clutch steal kombineret med tre free-throws, som bragte kampen mod Bucks i OT.

https://www.youtube.com/watch?v=2815uDiqQDQ

Faktisk er holdet så ungt, at kun to spillere er tilbage fra sidst Denver var i slutspillet (Wilson Chandler og Kenneth Faried).

Det var tilbage i 2012-2013 sæsonen, hvor man røg ud i første runde til Warriors.

Endnu længere tid siden er det dog, at Minnesota Timberwolves har været i playoffs.

Sidst det skete, var det faktisk mod netop Denver Nuggets. Det var tilbage i sæsonen 2003-2004, hvor Wolves’ store stjerne hed Kevin Garnett og Carmelo Anthony var Denvers. Dengang vandt Minnesota 4-1.

Om det bliver Denver eller Minnesota, der trækker det længste strå denne gang, kan du se i nat klokken 02, hvor de to hold brager sammen i Target Center, Minnesota.

Skrevet af

Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.