Spørgsmål om det ‘’moderne NBA’’ bliver ofte mødt med negativitet, når pensionerede spillere, bliver spurgt ind til nutidens spil, men da Deron Williams, tidligere All-Star, gæstede Buzzer Beater for nyligt, var det ikke den vanlige respons: ‘’ligaen er for blød’’, men nærmere et svar med nuancer og indblik i udviklingen over de seneste årtier.
Deron Williams bliver i interviewet spurgt ind til udviklingen i både hans tid som spiller, og den nuværende version af ligaen. Er ligaen bedre nu, eller dengang du spillede?
‘’Det er et interessant spørgsmål. Hvad betyder bedre? Spillet udvikler sig altid. Hvis vi går tilbage til ‘’de gamle dage’’ med Bob Cousey som driblede med én hånd – altså, bolden rørte jo nærmest ikke deres off-hand. Færdighederne, måden du træner på, hvordan spillet er, hvordan du forbereder dig – det har alt sammen ændret sig.
90’erne var meget fysisk og blev domineret af big guys som Hakeem Olajuwon og Shaq – det var et yderst anderledes spil.
Og da jeg så kom ind i ligaen, så var der jo stadig bigs som Yao Ming, men spillet var i udvikling. Det gik fra store fysiske spillere, til bigs som Dirk Nowitzki der kan skyde og udstrække gulvet. Der var de her gutter, som kom fra europa, hvor man spillede en anden slags basketball, og det var godt for spillet.
Så kom Chef Curry.. Hvad han har gjort, har udviklet spillet. Spillet udvikler sig bare altid. Er det så til det bedre? Det ved jeg ikke, og det er ikke rigtigt noget, som jeg bekymrer mig om. Jeg syntes at ligaen er spændende, men der bliver bestemt spillet mindre forsvar. Der er ikke det samme fokus på forsvar, som da jeg kom ind i ligaen – og helt sikkert mindre end generationen før mig. Der er ikke den samme stolthed.’’
Den tidligere New Jersey/Brooklyn Nets-spiller tilføjer: ‘’Det mindre fokus på forsvar, har selvfølgelig også noget at gøre med, hvordan ligaen er lige nu. Alle de 3s som bliver skudt – hvordan skal man forsvare det? Hvordan kan du forsvare en spiller, som skyder fra logoet? Der er ingen gameplan for de ting, så hvordan stopper man det?’’
Hvis du vil høre resten af interviewet med Deron Williams, så kan du lytte til Buzzer Beater med Morten Stig Jensen på alle streamingtjenester samt Radio4 hver søndag morgen!
Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.









































































