Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Sommerens Power Ranking: Eastern Conference

Free Agency er så småt tømt for talent, og i den anledning kigger vi frem mod næste sæson. Her giver vi vores bud på de fem bedste hold i Eastern Conference i den kommende NBA-sæson.

1. Boston Celtics

Boston Celtics overraskede stort sidste år, efter deres to store stjerner Gordon Hayward og Kyrie Irving pådrog sig skader, der varede sæsonen ud.

På trods af skaderne formåede Boston at kæmpe sig til en andenplads i Eastern Conference. Bostons cheftræner, Brad Stevens, viste taktisk intelligens og mange spillere trådte frem på den store scene og viste deres værd. Det var især Bostons unge spillere der trådte frem og viste, at de var klar til overtage Eastern Conference. 

Boston kom snublende tæt på finalerne, men måtte efter syv kampe se sig besejret af LeBron James og hans Cavaliers.

Sidste sæson var Boston det 2. bedste hold i øst, men i år tager de skridtet mod toppen. Det de manglede sidste sæson var en superstjerne, og nu har de to af slagsen, der er klar fra start til den kommende sæson. 

Boston havde ligaens andet bedste forsvar sidste sæson og har ikke oplevet nogle forringelser i dette års free Agency. Bostons hold ser kun stærkere ud til den kommende sæson og bliver meget svære at slå. Udover det faktum, at deres to superstjerner er tilbage, har Jayson Tatum og Jaylen Brown også vist deres potentiale i den forrige sæson og de får mere ansvar den kommende sæson. 

Boston har desuden en af ligaens bedste trænere i Brad Stevens, der virkelig forstår, hvordan han skal optimere sit hold.

Det ville være en overraskelse vis Boston ikke nåede Conference Finals igen i år. 

2. Philadelphia 76’ers

Philadelphia 76’ers er et ligaens mest sprudlende og spændende hold at følge. Et hold fyldt med unge spillere med kæmpe potentiale og rollespillere der passer som fod i hose. 76’ers kæmpede sig til en 3. plads i Eastern Conference og nåede til konference semifinalerne, hvor de mødte deres overmand i vores nummer et i denne power ranking, Boston Celtics.

76’ers har to af ligaens største stjerneskud; LeBrons kopi i Ben Simmons og prototypen af en moderne center i Joel Embiid. Tilsammen kan de to overtage ligaen.

Embiid er en legitim kandidat til både at blive Defensive Player of The Year i de kommende sæsoner. Efter optrædener på både All-NBA 2nd Team og All-Defensive 2nd Team sidste år er loftet utroligt højt efter hans blot anden sæson i ligaen.

Udover Embiid råder 76’ers også over en af ligaens største talenter som har et potentielt MVP potentiale. Ben Simmons viste sidste sæson, at han ikke blot var den bedste Rookie, men også at han var utroligt tæt på at være en All Star-kaliber spiller.

Både Embiid og Simmons er unge og bliver kun bedre med tiden.

Ved siden af de to fremtidige All Stars har 76’ers sammensat de optimale rollespillere. De komplimenterer deres superstjerner og samler holdet til en helhed. 76’ers er et utroligt spændende hold med ungdommelighed og potentiale til at dominere ligaen. 

3. Toronto Raptors

Toronto Raptors havde sidste år det bedste hold i øst efter grundspillet og lignede klare favoritter til endelig at tage skridtet til finalerne. Men efter at blive overmandet af LeBron James og resten af Cleveland Cavaliers, besluttede Toronto at det var tid til en forandring. 

Efter skuffelsen med et tidligt nederlag i slutspillet, var det tid til store forandringer hos Toronto. Efter seks sæsoner med den ikoniske duo af DeRozan og Lowry, var det tid til at ændre landskabet i Toronto. DeRozan blev sendt til San Antonio Spurs i bytte for en af ligaens bedste spillere i Kawhi Leonard.

Kawhi Leonard er ligaens bedste to-vejsspiller og har mange anerkendelser både i form af priser og et mesterskab. Leonard er uden tvivl en opgradering i forhold til DeRozan i begge ender. Kawhi er en superstjerne der forbedrer holdet og giver dem præcist hvad de har manglet de sidste par år.

Toronto har forandret deres mandskab til det bedre og er klar til at forsætte deres kamp i Eastern Conference. Toronto har taget drastiske midler i brug og satset stort for opnå deres længeventet succes.

4. Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks skuffede en smule sidste sæson, hvor holdet var spået en bedre sæson en de leverede. Milwaukee har et ungt hold der har en masse at lære endnu. I løbet af sidste sæson tilføjede man veteraner der skulle bidrage til udviklingen af de unge spillere og til at forbedre holdet. 

Holdets store styrke er deres ungdommelighed og talentmasse. Man er i besiddelse af en gylden generation der kan blive et dynasti. Khris Middleton viste i sidste sæson, at han er den ideelle spiller, til at supplere holdet superstjerne, Giannis Antetokounmpo. Giannis er en omvandrende triple-double-maskine, der ikke er bange for at skabe højdepunkter. I den tidlige del af sidste sæson var Giannis favorit til at blive MVP. Hans spil har tryllebundet NBA fans, og han bliver kun bedre med en meget beskeden alder på blot 24 år. Giannis er et af ligaens helt store profiler og kommer til at dominere i de kommende år. Han er et atletisk fænomen og laver spil som ingen andre har mulighed for. Nøglen til Milwaukees succes ligger hos Giannis og hans evner til skabe spil for ham selv og hans holdkammerater.

Udover den stærke forward-duo besidder man også 2016’s ‘Rookie of the Year’ Malcolm Brogdon, som viste enkelte prøver på sit talent på trods af skader. Også Thon Maker viste med sine begrænsede minutter hans defensive kompetencer og udviklingsmuligheder.

 

5. Indiana Pacers

Efter Indiana tradede deres superstjerne Paul George for Victor Oladipo og Domantas Sabonis, forventede man en stille sæson for Indiana. Det var ikke tilfældet, for Oladipo havde en forrygende sæson som kun de færreste havde set komme. 

Den helt store positive overraskelse sidste år var Victor Oladipo, og han blev kåret til Most Improved Player, All-NBA Third Team, All-Defensive First Team og førte ligaen i steals. Oladipo viste sig som en af ligaens top guards og viste vejen til slutspillet for Indiana. 

Oladipo er blandt ligaens bedste og mest alsidige spillere. Han er nøglen til Indianas offensiv og defensiv.

Indiana er også i besiddelse af Myles Turner, der har vist stort potentiale på center-pladsen og har cementeret sig som en del af Indianas fremtid.

Indiana er et meget stabilt mandskab, der er klar til at udfordre de store hold i øst. Med ligaens 9. bedste forsvar sidste sæson og et mandskab der er klar til udfordre de bedre mandskaber i øst, har Indiana Pacers en lys fremtid at følge. 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...