Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

San Antonio Spurs trak det længste strå mod Cleveland Cavaliers

San Antonio Spurs - Kawhi Leonard - Flickr - Erik Drost
San Antonio Spurs - Kawhi Leonard - Flickr - Erik Drost

San Antonio Spurs har forlænget deres win-streak til 10 kampe, efter de slog Cavaliers, der før kampen havde vundet otte kampe i streg, i nat.

Gregg Popovich’ mandskab har NBA’s næstbedste record, hvor de kun bliver trumfet af det historiske Golden State Warriors-hold, men sejren i nat kom ikke let, de var nemlig bagude størstedelen af kampen.

Cleveland Cavaliers havde en føring på så meget som 15 point, hvilket er den største pointforskel Spurs har set sig nede med på hjemmebane hele sæsonen. San Antonio greb dog fat efter halvleg, da de tog deres første føring i kampen midt i tredje quarter. Mon ikke Gregg Popovich har haft nogle gyldne anekdoter til defensiven, da det tydeligvis var på den ende de slog det LeBron James-ledte Cavaliers-hold.

LÆS OGSÅ: Jimmy Butler vinder ene og alene nattens kamp

Cleveland virkede ellers til at få momentummet tilbage, da Matthew Dellavedova satte en buzzer beating tre’er lige før fjerde quarter, men lige lidt betød det.

LeBron James og co. startede nemlig det sidste quarter ud med at skyde 0-for-6 fra banen, mens de også samlede fire fejl op på vejen.

San Antonio overtog derfor føringen med det samme, hvorefter de – ved hjælp af et stærkt organiseret forsvar – fik kørt Cleveland trætte, mens de udbyggede deres føring til 10 point.

De kunne dog ikke hvile på laurbærene, da de tidligere har oplevet at miste en ellers solid føring på hjemmebane til Cavaliers, nemlig sidste sæson, da de tabte i overtid efter 57 point af Kyrie Irving.

Den form kunne Cavaliers’ point guarden dog ikke finde frem i dag, hvilket betød at kampen sluttede 99-95 i hjemmeholdets favør.

LÆS OGSÅ: Nye tider i Gentofte

Hvad lærte vi så af denne kamp?
Måske at vi skal begynde at anerkende San Antonio Spurs som ligaens bedste hold?
De slår i gennemsnit deres modstandere med 13,9 point, det er to point bedre end Golden State Warriors, der ellers er en route til at tangere det legendariske ’96 Chicago Bulls-hold der blev anført af ingen mindre end Michael Jordan.

Selvom San Antonio Spurs og Golden State Warriors ser drabelige ud, er der dog ikke grund til at erklære fallit hos det Ohio-baserede franchise Cleveland Cavaliers. Ja, de er 0-2 mod dem, men de har også kun mødt dem på udebane, og oveni det har det begge været nederlag, der ligeså godt kunne have gået den anden vej, hvis marginalerne havde været på deres side.

En kamp som denne giver blot yderligere belæg for, at vi godt kan glæde os abnormt meget til playoffs-tid, og specielt hvem der kommer til at møde hinanden i Finals.

LÆS OGSÅ: Mads Kofod Rasmussen fortsætter karrieren i Portugal

Hvem kommer videre fra Western Conference? Lige nu ligner det en konference-finale mellem Spurs og Warriors, men hvem af dem, tør jeg ikke svare på.

Hvem kommer videre fra Eastern Conference? Ja, der er vel kun Cavaliers lige nu, men hvis nogen skal drille dem, bliver det nok Toronto Raptors eller Chicago Bulls, men det skal vi nok tage til den tid.

 

Bemærkelsesværdige stats fra nattens kamp
Spurs
Tony Parker: 24 point, 11-for-18 fra banen.
Kawhi Leonard: 20 point, 5 assists, 10 rebounds.

Cavs
LeBron James: 22 point, 5 assists, 7 rebounds.
Tristan Thompson: 18 point, 14 rebounds.


Highlights (NBA.com)

 

Foto: Flickr – Erik Drost

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...