Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

NBA

Portland Trail Blazers fanget i middelmådighed

Damian Lillard - Portland Trail Blazers - Flickr - Erik Drost
Foto: Flickr - Erik Drost

Sidste sæson var på mange måder en rutsjebanetur for det unge hold fra Portland. De gik ind til 2017-2018 sæsonen, som en af de yngste mandskaber, og det kunne man sagtens se i deres spil. Det var ikke helt så prangende igennem hele sæsonen. Alligevel slap de afsted med tredje seedet i West.

Måden sæsonen sluttede af på, var dog en kedelig fornøjelse. Portland Trail Blazers mødte nemlig et rygende varmt New Orleans Pelicans-hold, som endte med at sweepe Blazers 4-0.

Portland har nu i fire sæsoner holdt den samme kerne, bortset fra et par små trades og free agents.

Taktikken med at holde den samme kerne i flere sæsoner, er umiddelbart en fin idé, som eksempelvis Spurs og Warriors har haft succes med.

Hvis man vil have succes med denne strategi, skal man virkelig ramme plet i forhold til talent, samarbejde og synergi mellem spillerne.

Passer stammen til Stotts system?

En anden faktor er om systemet man spiller, passer til de spillere, der er til rådighed.

Portlands cheftræner Terry Stotts løber et flow-offense hvor bolden ofte bliver flyttet fra den ene side af banen til den anden, hvor der på samme tid er både on-ball screeninger højt på banen og off-ball screeninger lavt under kurven.

Dette skaber en masse forvirring i forsvaret, og er samtidig med til at gøre det nemmere for wing-spillerne at læse forsvaret, og finde åbninger til frie skud eller frie holdkammerater.

Portland Trail Blazers har en af de bedste backcourts i NBA, Damian Lillard og C.J McCollum.

Disse to spillere har en masse gode kvaliteter, blandt andet deres evne til at tage bolden til ringen i en Pick-and-Roll.

Portlands system har et fantastisk udgangspunkt til at få Lillard og McCollum til at se gode ud, men er det nok? Formentlig ikke.

I NBA bliver man nødt til at have tre stjerner, eller to stjerner og en bred bænk af veteraner bag sig. Ingen af disse dele har Portland, og derfor har de virkelig brug for at forstærke klubben, for at kunne spille med i kampen om mesterskabet.

Spildte dollars

For at kunne tilføje nyt talent skal man naturligvis enten drafte spillere, skrive kontrakt med free agents eller trade med andre hold. Disse tre muligheder har Portland benyttet sig af, dog uden meget held.

Portland Trail Blazers har for eksempel givet Allen Crabbe $75 millioner, Evan Turner $70 millioner og Meyers Leonard $41 millioner. Disse kontrakter har sat Portland fuldstændig fast i håbet om, at hente nyt talent til klubben. Blazers har dog formået at trade Allen Crabbes kontrakt væk og få en kontrakt tilbage (Andrew Nicholson) som var betydeligt mindre får at komme ud af luxury-tax.

Portland har heldigvis været gode til at drafte ungt talent. Dette er en deres højeste klubprioriteter.

I år har de draftet to guards, Anfernee Simons og Gary Trent Jr. Disse to spillere har potentialet og talentet til at komme ind og bidrage med det samme. Samtidig har de skrevet kontrakt med Steph’s lillebror, Seth Curry og Nik Stauskas, som begge er kommet til på minimum kontrakter.

Portland Trail Blazers i Playoffs

Hvis Portland skal have nogle forhåbninger om at komme videre fra førsterunde af slutspillet, skal Lillard og McCollum have hjælp. Som skrevet ovenfor har Portland ingen mulighed for at skrive under med en stor stjerne, på grund af mangel på plads i cappen. Så er der kun muligheden for et trade tilbage.

Dette trade skal ske med et desperat hold, som vil se sig nødsaget til at trade deres bedste spiller for enten at tanke, eller et hold der har set sig varm på en kommende free agent og skal have kontrakter der udløber.

Det sidste scenarie er spændende at kigge på, da både Evan Turner, Meyers Leonard og Moe Harkless, har kontraktudløb næste sæson. En pakke med de tre rollespillere sammen med draft picks, vil give omkring $40 millioner til en kommende superstjerne som kan komplementere Lillard og McCollum.

Det tyder på, at Portland Trail Blazers både har en plan A, B og C hvis tingene ikke skulle gå deres vej. Derfor kommer der ikke til at ske de store ændringer i organisationen.

Portlands cheftræner Terry Stotts er en træner som både har spillernes og ledelsens respekt og som, på ingen måde, er en træner man skiller sig af med. Man skal ikke forvente at Portland er med i kampen om mesterskabet, men nærmere at de bruger sæsonen og muligvis slutspillet, til at få erfaring og vokse som hold.

Det kan ændre sig hvis Portlands general manager, Neil Olshey, kan finde en måde at bringe en tredje superstjerne til klubben. Så vil forventningerne stige og drømmene om et mesterskab være inden for rækkevidde.

Skrevet af

28 år gammel. Portland Trail Blazer fan og basketballspiller i Brønshøj Basketballklub. Har fulgt med i NBA i ca. 21 år.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.