Vi savner NBA her på redaktionen, med andre ord det er agurkesæson og vi keder os. For tiden er det småt med de store nyheder, de bedste Free Agents har skrevet under med deres respektive klubber og hvem gider at læse om at Carlos Boozers basketball karriere er på vej til Kina, for at sove stille ind. NBA spillere elsker at underholde og lege rappere eller imitere popstjerner. Derfor tænkte vi, at det kunne være sjovt at undersøge hvilken musiker eller band ligner NBA holdene. Vi kommer derfor med nogle bud på hvilke musikalske pendanter der er til seks interessante NBA hold.
San Antonio Spurs & Rolling Stones
San Antonio Spurs er NBA holdenes Rolling Stones. De er så gode at alle kan lide dem, selv dine forældre og hvis du ikke har lært at sætte pris på dem endnu, er det en tur hen i skamme krogen. De har vundet et utal af priser (Spurs med fem mesterskaber og Stones med flere grammyer og et utal af bestseller albums).De er gamle, de har muligvis kun et halvt ben at stå på, men når de er oppe i gear så kan nærmest ingen følge med.
Selvom Spurs spids kompetence dog hedder basketball, så er de ikke bange for at bevæge sig ind på Mick Jagger og Co.’s domæne, som du kan se et eksempel på her: Hvor Patty Mills og Boris Diaw lige ligger en karaoke bar ned.
Spol hen til 1:40 hvor den australsk, fransk duo virkelig får luftet stemmebåndet.
Los Angeles Lakers & Miley Cyrus
Det var skørt og sjovt imens det varede, men nu er glimmeret falmet og folk hører ikke rigtig efter længere. Ligesom med Miley er det næsten gået med lynets hast mod afgrunden for Lakers. Det hele så ellers så lovende ud tilbage i sommeren 2012. Nash og Howard duo’en skulle pick&roll’e ligaen synd og sammen, men nu er vi kommet til Kobe’s store farvel tour og vi sidder bare venter på at Buss familien trykker på reset knappen. Ligesom i Hollywood er du kun så god som dit sidste hit, og det er der mange af os der efterhånden har glemt hvornår det var.
Hvis du er Laker fan og lige blev en smule nedtrykt, kender jeg én som kan få dig ovenpå igen.
Oklahoma City Thunder & Outkast
Denne her var forholdsvis simpel, den bedste duo i NBA er det perfekte match for den måske mest anerkendte duo i hiphop. Den ene går i skørt tøj og gider ikke snakke med journalister, i mens den anden er lidt mere old school og tilbagelænet.Begge er fuldstændig anderledes end hinanden, men sammen er de ustoppelige. Outkast gik desværre hver for sig, og de samme rygter har svirret om duoen i Oklahoma Thunder. Er de også på vej i hver sin retning?
Hvis du ikke allerede vidste det, så er Russell Westbrook hel pjattet med Taylor Swift.
Dallas Mavericks & Rammstein
Mavericks største navn, Dirk Nowitzki og Rammstein har begge taget USA med storm og er nærmest lige så populære der, som de er syd for Puttgarten. Men desværre synger de begge to på sidste vers. Dirk ligner ikke én som har tænkt sig at hive resten af holdet med i playoffs. og Rammsteins forsanger har allerede indspillet sit eget solo album. Det glæder derfor om at nyde die Dallas mannschaft mens man stadig kan.
Når Dirks basketball karriere er færdig, kan han måske få en chance som backup sanger. Bedøm selv: (Dirk er bare den totale pakke, lidt dans, lidt rytme og sang stemme som en engel.)
Philadelphia 76’ers
Den her gør personligt lidt ondt, da jeg selv var en kæmpe fan Allen Iverson tilbage i hans storhedstid. Men som tingene foregår lige nu i Philadelphia, får de ikke lov til at være et band eller gruppe. Når man prøver at tabe kampe med vilje, ville det simpelthen være respektløst overfor de mange hårdtarbejdende musikkere. De får derimod lov til at være denne her lastbil, det er den eneste måde jeg kan beskrive 76ers på lige nu. Desværre.
NBA bedste boyband
For at afslutte med noget som giver et smil på læben, graver vi det gamle ”7-seconds-or-less”-Phoenix Suns hold frem. De kunne tydeligvis starte et boyband når basketskoene bliver lagt på hylden.
Giv os dine bud og fortæl os hvad vi har misset.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.













































































