Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

LA Clippers

Overset superstjerne vender tilbage: Kan de være sæsonens favoritter?

Klumme: Los Angeles Clippers’ Terminator, Kawhi Leonard, er tilbage efter at have været ude hele sidste sæson med en knæskade. Genforeningen gør Clippers til én af NBA’s absolut stærkeste mandskaber.

Klumme: Los Angeles Clippers’ Terminator, Kawhi Leonard, er tilbage efter at have været ude hele sidste sæson med en knæskade. Genforeningen gør Clippers til én af NBA’s absolut stærkeste mandskaber.

Når Kawhi Leonard er i topform, er der ingen tvivl om, at han kan blande sig med de bedste spillere i NBA. Det har han ikke været hele sidste sæson, hvor han var ude med en knæskade, men fra starten af næste sæson kan vi forvente at se The Claw tilbage på banen for Los Angeles Clippers.

Det var ikke kun Leonard, der var savnet i sidste sæson, men den anden halvdel af den dynamiske duo, Paul George, spillede blot 31 af de 82 kampe i den regulære sæson. Alligevel vandt holdet over halvdelen af deres kampe i 2021/22. Der er derfor god grund til at være optimistisk om muligheden for Clippers første titel, når deres to superstjerner er raske fra sæsonstart.

Det var 476 dage siden Kawhi Leonard sidst havde spillet NBA-basketball, da han trak i trøjen i mandags i en pre-season kamp mod Portland Trailblazers. Forløsningen var tydelig hos den 31-årige NBA-veteran efter kampen.

“Det føltes godt at være tilbage på gulvet efter alle disse måneder og endelig putte det hårde arbejde til nytte,” siger han efter kampen, som Clippers vandt 102-97. Det blev til 11 point, 4 rebounds og 2 assists fra Leonard, der spillede 16 minutter.

Tidligere All-star tilslutter sig holdet

Clippers har tilsyneladende en forkærlighed for spillere, der har svært ved at holde sig på banen, fordi de har over sommeren skrevet kontrakt med den 32-årige point guard, John Wall.

Wall har i de sidste fem sæsoner spillede i alt 113 kampe. Det er et snit på 22,6 kampe per sæson.
Alligevel kan man ikke at lade være med at spekulere på, hvordan det ville se ud, hvis han kunne vende tilbage til noget, der bare minder om den gamle John Wall. Han var en All-Star playmaker, der kunne løbe forbi hvem som helst og finde spillere, som ingen andre kunne se, med sine afleveringer. Hans kompetencer ville passe som fod i hose på et Clippers hold, der mangler en point guard, som kan skabe muligheder offensivt for andre.

John Wall vendte også tilbage i pre-season kampen mod Trailblazers og ser også ud til at være klar til sæsonstart.
Det glædede Kawhi Leonard at se Wall, som også missede hele sidste sæson, tilbage på gulvet.

“Det har også været en lang rejse for ham. Han kommer kun til at gøre os bedre. Han har været god til træning og en god leder. Han prøver ikke at gemme sig i hjørnet, men markerer sig som en indflydelsesrig spiller på holdet,” siger Kawhi Leonard efter pre-season kampen.

Var måske kun en skade væk fra titlen

Når man overvejer, hvilke muligheder Clippers kan have for et mesterskab i denne sæson, må man huske tilbage til, hvordan de så ud, før Kawhi Leonard blev skadet i juni 2021.
De var i semifinalerne i Western Conference, og det så lyst ud, inden deres største stjerne måtte tage sig til knæet i de døende minutter af kamp 4.
Det, der overraskede alle, var, at Clippers alligevel formåede at kæmpe sig videre til en finale i Western Conference.

Den præstation af Clippers kan ikke lade være med at sætte gang i tanker om, hvad det ikke kunne have været blevet til, hvis Kawhi Leonard kunne have fortsat. Leonard havde desuden en slutspilsform, som var på niveau med det, han leverede med Toronto Raptors i 2019. Han snittede 30 point, 8 rebounds og 4 assists med skudprocenterne 57/39/88. Det er langt hen af vejen et lignende hold, og måske endda forbedret, der står klar til den kommende sæson.

Det er langt fra sikkert, at Clippers kan holde deres spillere på banen igennem den kommende sæson. Men hvis de kan det, så kan man ikke se bort fra, at de er et af de bedste bud på en kommende mester.
Titlen ville være den første nogensinde for Los Angeles Clippers. Kawhi Leonard kan blive den blot anden spiller til at vinde MVP tre gange i finalen med tre forskellige hold. Den første var LeBron James, der har vundet med Heat, Cavaliers og Lakers.

Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Paul George kommer til at misse resten af grundspillet på grund af to forskellige skader, oplyser ESPNs Shams Charania.

LA Clippers

James Harden overhalede i nat Kevin Garnett som den 19. mest scorende spiller i NBA´s historie med 22 point mod Sacramento Kings.

Analyser

NBA offseason er altid en spændende tid, og offseason 2024 har langt fra været en undtagelse. Med en række spektakulære trades og signings har...

Boston Celtics

NBA sæsonen er snart ved at være ovre for i år. Dermed er det blevet tid til sæsonens sidste power ranking. Der bliver fokuseret...

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...

LA Clippers

Kawhi Leonard har skrevet under på en aftale med Los Angeles Clippers, der binder ham til klubben frem til 2026/27-sæsonen.