Når den 40-årige tysker Dirk Werner Nowitzki går på banen i nat i San Antonio, bliver det den sidste gang nogensinde, at han trækker i spillerdragten, og skal gøre sig klar til at få minutter i NBA. Det bliver den sidste gang, efter han tidligere har trukket i den hvide og blå dragt 1520 gange før. 1458 af gangene har han endda vidst, at han skulle starte. Derudover har han yderligere 145 gange stået der velvidende, at han var på ved mod at skrive historie i slutspillet. Alle gange som starter.
21 sæsoner har vi haft fornøjelsen af Dirk Nowitzki, men nu er enden nået.
I nat spillede han sin sidste hjemmekamp i American Airlines Center. Nogensinde. Og hvilken kamp det var.
Dirk Nowitzki kunne utallige gange tage bolden i hænderne til en voldsom tilskuerjubel. Hver gang han modtog den store orange kugle, var det med en forventningens glæde over, hvad der nu skulle ske. Hvor mange point han nu skulle sætte på tavlen, og hvordan han ville gøre det; En, ‘stille sig på tæer og kalde det en jumper’, ‘3’eren som man kalder, allerede inden den er igennem nettet’ eller om det skulle være hans signatur – hans fadeaway-statue–skud. Mulighederne var mange, og vi blev ikke skuffet.
Det var som en marathonkoncert, hvor bandet åbnede op for hele deres repertoire. Deres 21-årige lange katalog, og vi fik alle klassikerne at se.
Dirk Nowitzki sluttede kampen med 30 point, otte rebounds og tre assists, og Dallas vandt med 120-109. Dallas-fansene, europæerne, verden – ingen kunne have ønsket sig en mere mindeværdig afslutning på en gloværdig, ‘Hall of Fame’-karriere.
Men festlighederne sluttede ikke her. Efter kampen havde Mark Cuban og resten af organisationen arrangeret en afsluttende ceremoni, hvor spillere, som Dirk havde idoliseret da han var ung, mødt op og holdt tale. Scottie Pippen, Larry Bird, Charles Barkley, Shawn Kemp, Detlef Schrempf – De mest velsignede ord kom fra Larry Bird:
“Forlad spillet i bedre stand, end da du fandt det”.
Men da det sidste ord var sagt, og den sidste tåre trillet, blev arenaen mørklagt og en enkelt spotlampe lyste på hovedpersonen selv; Den høje tysker, der stod med armene hvilende på hofterne.
‘M-V-P, M-V-P’. Samtlige 20.000 råbte med.
Men efter flere minutter, da Dirk endelig kommer til orde, kommer det uundgåelige; “Som I nok havde forventet, er det her min sidste hjemmekamp”, sagde han, inden han på ny lod tilskuerne få taletid.
I videoerne herunder kan du finde højdepunkter fra kampen, hans afsluttende tale og legendernes tale til ham:
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.
