NBA-sæsonen er nu blot mindre end én uge fra tip-off, derfor er vi fra Fullcourt.dk gået til diskussionsbordet.
Vi udfordrede hinanden til at komme med hver sin vovede forudsigelse for den kommende sæson.
Altså den forudsigelse vi egentlig ikke har lyst til at dele, men alligevel ikke er så slem, at vi får røde kinder, hvis det ikke sker.
Det kan da også godt være, vi gemmer linket til artiklen, så vi kan samle op på nogle brølere eller sågar pletskud engang i april 2016, når den tids playoffs banker på døren.
Her er hver vores vovede forudsigelse:
Robin Ettinger-Erichsen
C.J. McCollum vinder Most Improved Player
Der er umenneskelig forskel på Trail Blazers i denne sæson kontra sidste sæson.
Væk er fire startere og ind er kommet en masse unge spillere, der skal udvikle sig. Damian Lillard bliver fundamentet for holdet.
Han kommer til at skyde flest gange og lave flest point.
På andenpladsen finder jeg C.J. McCollum. Den 24-årige guard skal i gang med sin tredje sæson i NBA, og det bliver hans break-out season. Han snitter 6,3 point over de 100 kampe, han har fået i de første to sæsoner, men kan han holde sig skadesfri, så spiller han alle kampe i denne sæson og scorer omkring 16-20 point pr. kamp.
Ja, han kommer til at spille horribelt en sjælden gang i mellem, men hans potentiale, som det er blevet set i denne pre-season, er skyhøjt i forhold til at sætte sig selv og holdkammeraterne op til skud. Et dårligt Trail Blazers-mandskab betyder en god sæson for C.J.. Derfor går jeg med ham som Most Improved Player.
Magnus Guldager Pedersen
New York Knicks kommer i playoffs
Sidste års næstdårligste hold i NBA, leverer næste år en præstation, som er god nok til at føre dem i playoffs.
Dette lyder måske lidt vovet, og der det også. Men New Yorker-klubben har hen over sommeren været utrolig aktive.
Knicks har hentet spillere som, Aaron Afflalo, Robin Lopez og Derrick Williams. Udover deres gode free agency-periode, har de også hentet den måske mest omtalte spiller i draften, Kritaps Porzingis fra Letland. Den største faktor som vil hjælpe Knicks i playoff er dog uden tvivl Carmelo Anthony, sidste år spillede Carmelo kun 40 kampe, fordi at han spillede med en skade, men i år forventes han 100% klar. På trods af hans skade sidste sæson, blev det alligevel til 24,2 point pr. kamp, og det var uden nogle nævneværdige holdkammerater, ikke et ondt ord om Shane Larkin, der havde en god sæson taget Knicks i betragtning. Sidste år blev det til en 17-65 record for Knicks, og jeg forventer og tror på, at Knicks i år vinder mere end 40 kampe, som sandsynligvis er nok til at komme i playoff, hvert fald i øst.
Aske Strandbygaard
Milwaukee Bucks får et top fem seed i East
Hold nu op, hvor er det et lækkert hold, som Milwaukee har samlet sig.
De fik forlænget med Middleton, Monroe er kommet til, og bænken er blevet stærkere. De kom i playoffs i sidste sæson, men denne sæson bliver endnu bedre. Anført af ”The Greek Freak” bliver det et hold, som man skal holde øje med i East, hvor jeg ser dem konkurrere med Washington og Toronto om placeringer fra 5-7.
Los Angeles Lakers kommer i playoffs
Der er kommet humør og optimisme tilbage i La-La land. Jeg tror virkelig på projektet, og jeg kan ikke vente med at se Russell og Clarkson side om side, mens en forhåbentligt skadesfri Kobe kan få en vigtig rolle som catch-n-shoot small forward.
Desuden bliver det spændende at se Julius Randle, mens spillere som Swaggy P og Lou Williams altid er underholdende at se spille – både på det gode og det onde.
Jeg ser ligeledes en god fordeling af ungdommens kåd blandet med bundrutinerede spillere som Kobe, Bass og Hibbert. Der er kamp om det i West, men jeg ser Lakers nappe en af de sidste pladser i Playoffs.
Jakob Thomsen
Minnesota Timberwolves kommer til at kæmpe med om playoffs
Hvis Sam Mitchell og Flip Saunders formår at spille Minnesota Timberwolves sammen, kan de godt kæmpe med om et 8. seed i Western Conference.
Andrew Wiggins har en atletisk formåen på begge sider af banen, og hvis Karl Towns viser det han blev draftet til, Kevin Garnett kan holde disciplinen OG de kan holde sig forholdsvis skadesfrie, ville det faktisk ikke overraske mig hvis de ender med at tage den sidste plads i slutspillet i Western Conference.
Det ville være en sød trøst for et hold der nu ikke har været i slutspillet i 11 sæsoner i streg.
Peter Hvelplund Danielsson
Houston Rockets vinder West
I mine øjne bliver Houston Rockets slet ikke taget seriøst nok.
Når man kigger på, hvordan de kom i conference finals sidste sæson, siger man bare, at Clippers fejlede, men der skal to til at danske tango – eller i dette tilfælde skabe en overraskelse.
Rockets er – når de er raske – i besiddelse af to af ligaens bedste spillere, mens de oveni det, har fået Ty Lawson med i blandingen.
Der er flere indikatorer, der gør at Warriors og Spurs er favoritter til at tage titlen, men Houston har bare en eller anden x-faktor over sig, der gør, de sagtens kan tage turen til Finals.
Harden har i samme grad en kæmpe motivation, da han stadig, den dag i dag, føler, at han blev snydt for MVP-titlen sidste år.
Rockets har alle midler til at komme sejrsrigt ud af NBA’s stærkeste konference efter min mening.
LÆS OGSÅ: Grådige Tristan Thompson forlænger med Cavs









































































